Med en gennemarbejdet og velovervejet model vokser Colosseum Tandlægerne nu i Danmark. Tilbud om et stærkt internationalt fagligt fællesskab og eget akademi til videreuddannelse øger interessen for kæden, der har et stærkt og fuldstændig unikt værdisæt med rødder hos ejeren – schweiziske Jacobs Holding AG

 

FORRETNING OG VELGØRENHED

Jacobs Holding er en familieejet schweizisk virksomhed grundlagt i 1994 af Klaus Jacobs. Virksomheden ejer bl.a. Barry Callebaut Group, der er verdens førende producent af bæredygtig kakao med mere end 9.000 ansatte. Barry Callebaut gør en aktiv indsats for at forbedre livsvilkårene for de ansatte kakaobønder. Jacobs Holding ejer desuden Cognita, en global kæde af privatskoler og har dannet Colosseum Dental Group for at udvikle en europæisk tandlægekæde af højeste kvalitet. Den eneste modtager af udbytte fra Jacobs Holding er den velgørende fond Jacobs Foundation.

 

JACOBS FOUNDATION

Den schweiziske Jacobs Foundation blev grundlagt i 1988 af Jacobs Holdings ejer – filantropen Klaus Jacobs. Jacobs Foundation er en af verdens største velgørende fonde og har til formål at sikre, at børn og unge i hele verden får de bedst mulige læringsvilkår. Siden etableringen har fonden investeret mere end 5 milliarder kroner i forskning og uddannelse for børn.

 

 


NORDENS STØRSTE KÆDE

Colosseum Dental Group har siden 2017 etableret tandlægeklinikker over hele Europa og driver i dag mere end 300 klinikker i 8 europæiske lande. Med 200 klinikker i Norge, Sverige, Finland og Danmark er Colosseum Dental Group den førende tandlægekæde i Norden. Med åbningen af uddannelsescentret Colosseum Academy i Oslo tidligere i år, er der investeret stort i et styrket fagligt netværk for tandlægerne, hvor fokus på videndeling og erfaringsudveksling skal komme både medarbejdere og patienter til gode.

 

DEL AF NOGET STØRRE

Jacobs Foundations stærke værdier er et vigtigt fundament for Colosseum Tandlægerne i Danmark. Hos Colosseum er formålet ikke kun at levere tandpleje i højeste kvalitet, men også at give tilbage til de lokale samfund og engagere sig i velgørenhedsarbejde for samfundets mest sårbare grupper.

Flere tandlæger hos Colosseum udfører frivilligt humanitært arbejde bl.a. for Bisserne og Tandlæger uden Grænser. Colosseum har netop indgået et samarbejde med Tandlæger uden Grænser, og vil fremover bidrage med mandskab og materialer til NGO’ens missioner i verdens brændpunkter. Hos Tandlæger uden Grænser er børn og unges vilkår nemlig et bærende element – ligesom det er hos Colosseum og Jacobs Foundation.

 

 

 

 

 

 


“Hos Colosseum er man en del af noget større. Det handler også om at give videre. Her er fuld opbakning til frivilligt arbejde”  –
Stine Martoft, tandlæge hos Colosseum Tandlægerne Østerport

——-

Da Jacobs overtog Colosseum i 2017, bestod kæden af to velrenommerede klinikker hhv. på Kongens Nytorv i København og i Herlev. Pr. 1. oktober 2019 er der i alt 9 klinikker, og målsætningen er at åbne i alle større byer over hele Danmark i løbet af de kommende år.

Er du interesseret i at høre mere om Colosseum Tandlægerne i Danmark?
Kontakt Lars Buchardt på lars.buchardt@colosseumklinikken.dk