Den 1. januar 2020 bliver Tandlægerne Malte til Colosseum Tandlægerne Roskilde.

Tandlæge Mette Malte udtaler: “Jeg er stolt over, at Colosseum har valgt at samarbejde med os. Colosseum er et netværk af moderne tandlægeklinikker, der har fokus på udvikling og innovation indenfor tandpleje. Ved at blive en del af dette netværk får vi adgang til det nyeste udstyr og de nyeste metoder indenfor tandpleje. Vi er stadig det samme team. Vores patienter vil derfor fortsat have samme tandlæge og tandplejer. Men fremover vil der stå Colosseum Roskilde på døren til vores klinik”.

Også på Colosseums hovedkontor er stoltheden stor. “Colosseum Tandlægerne Roskilde bliver vores 10. klinik i Danmark, så det ligger perfekt i forlængelse af vores plan om at åbne tandklinikker af meget høj kvalitet i Danmarks største byer.” siger Lars Buchardt fra Colosseum Danmark.