Ny, større og topmoderne tandklinik i Næstved

Tandlægerne Danielsen blev d. 1. juni 2019 en del af Colosseum Tandlægerne. Samtidig samlede vi kræfterne ét sted og lagde klinikkerne i Fuglebjerg og Næstved sammen. På den måde kunne vi udbygge og modernisere klinikken i Kindhestegade i Næstved, så den i dag fremstår som topmoderne med nyeste udstyr .

Colosseum er Nordens største tandlægekæde og man udvider i øjeblikket i flere europæiske lande, hvilket gavner den internationale videndeling, der i sidste ende skal komme vores patienter til gode. Det er ikke mange, der ved det, men Colosseum Tandlægerne ejes schweiziske Jacobs Holding, der udbetaler sit fulde udbytte til en af verdens førende velgørende fonde, Jacobs Foundation. Fonden har uddelt over 5 mia. kroner til deres primære formål – at sikre børn og unges udvikling i hele verden. Vi er meget glade for, og stolte af, at vores tandklinik kan yde sit bidrag til det fantastiske formål.

 

Vi sætter fokus på din oplevelse på klinikken

Hos Colosseum Tandlægerne i Næstved er uddannelse, efteruddannelse og erfaring i orden – både hos tandlæger og klinikpersonale. Vi holder stor fokus på at yde den bedste behandling og den bedste service, og samtidig vil vi gerne give vores patienter et godt og rart besøg på vores klinik. Derfor har vi på vores klinik lagt stor vægt på at skabe nogle imødekommende og rolige rammer.

I receptionen bliver du mødt af vores receptionister, der sørger for, at du bliver taget godt imod.

Vi bestræber os på, at du ikke skal vente længe, og vi har indrettet vores venteværelse med et stort smukt billede på væggen, dagens aviser og smukke blomster. Når det bliver din tur, bliver du hentet af enten din tandlæge eller en af klinikassistenterne.

Tid til dialog

Vi prioriterer at der er tid til at undersøge dine tænders tilstand grundigt og til at svare på de spørgsmål du måtte have, så du får den information du har brug for.

 

Stolt medlem af Colosseum-familien

Colosseum er Europas hurtigst-voksende tandlægekæde. Vores ejer er én af verdens største private velgørende fonde, og vores mission er at levere moderne tandpleje af højeste kvalitet til gavn for vores patienter.

I begyndelsen af 2017 købte Jacobs Holding AG den skandinaviske tandlægekæde Colosseum Dental Group.

Jacobs Holding er en schweizisk, familieledet, global investeringsvirksomhed grundlagt i 1994 af Klaus J. Jacobs. Jacobs Holding ejer desuden bl.a. Barry Callebaut Group, verdens førende producent af chokolade- og kakaoprodukter.

Det fulde udbytte fra Jacobs Holding udbetales til Jacobs Foundation, én af ​​verdens førende private fonde med det altoverskyggende formål, at sikre børn og unge i hele verden de bedst mulige læringsvilkår. Siden etableringen af Jacobs Foundation, har fonden investeret mere end 5 milliarder kroner i forskning og uddannelse for børn. Hos Colosseum Tandlægerne Næstved er vi stolte over, at vores arbejde kan bidrage til et så godt formål.

Link: https://jacobsfoundation.org/en/