Tandkødsbetændelse
Har du betændelse i tandkødet? Eller er du måske bange for du har det? Betændelse omkring tanderne er meget almindeligt og rammer de fleste mennesker på et tidspunkt i løbet af deres liv. Måske er dit tandkød mere ømt end normalt, det bløder fra tandkødet, eller du synes at tandkødet har ændret farve og er hævet og ømt? I så fald har du måske fået tandkødsbetændelse også kaldet gingivitis. Heldigvis er det noget som kan kureres: Kuren er forbedring af din mundhygiejne og et besøg ved din tandlæge eller tandpleje for råd og vejledning samt sikring, at der ikke er andet galt.
Læs med og få mere viden om symptomerne på tandkødsbetændelse, hvordan betændelsen opstår og hvad du kan gøre for at forebygge betændelse i tandkødet.
Gingivitis: Betændelse i tandkød
Betændelse i tandkødet er en meget almindelig tilstand og de fleste vil derfor opleve at få betændelse i tandkødet, enten i en kort periode eller over længere tid. Betændelsen viser sig ofte ved hævelse, ændret farve (tandkødet bliver mørkere/mere rødt end normalt) og der ses blødning fra tandkødet. Den gode nyhed er at betændelsen kan forebygges og behandles, hvis du sørger for at opretholde en god mundhygiejne og går regelmæssigt til tandlægen. Den dårlige nyhed er at ubehandlet gingivitis kan sprede sig til de dybere væv omkring tandroden. Det fører til permanent tab af rodhindefibre, med tab af knogle til følge. Hvis denne proces fortsætter kan det give løse tænder og ultimativt tandtab.
Lad os se nærmere på årsagerne til tandkødsbetændelse, og hvordan det kan behandles og forebygges.
Årsager til tandkødsbetændelse (gingivitis)
Tandkødsbetændelse opstår, når tænderne ikke bliver børstet rene. Så samler bakterierne langs tandkødsranden og danner plak på tænderne. Får plakken lov til at sidde i længere tid, kan det forkalke og danne tandsten. Tandsten er hårdt og ujævnt i overfladen og kan danne grobund for endnu mere plak. Har du først fået tandsten, kan det kun fjernes med en professionel tandrensning. Plak & tandsten kan virke lokalirriterende på tandkødet og lede til tandkødsbetændelse. Derfor er god mundhygiejne det bedste værn mod tandkødsbetændelse. Nogle mennesker danner hurtigere tandsten end andre, men hvis du har helt rene tænder, får du næsten ingen tandsten.
Der er dog også andre ting, der kan medvirke til tandkødsbetændelse:
- Rygning og tobak: Rygere har en øget risiko for at udvikle tandkødsbetændelse, da nikotinen trækker blodkarrene sammen. Dette kan føre til dårligere blodcirkulation i tandkødet, som kan forværre immunresponset og heling.
- Spiser du ofte sukkerholdige måltider, eller drikker du mange sukkerholdige drikke, får bakterierne mere næring, da de lever af sukker. Det kan øge mængden af plak på tænderne og dermed øges risikoen for tandkødsbetændelse og huller i tænderne. Højest 10 % af det daglige energiindtag bør komme fra tilsat sukker (kilde: Tandlægeforeningen)
- Personer med diabetes har øget risiko for at udvikle tandkødsbetændelse. Dette skyldes at forhøjet blodsukker over lang tid nedsætter heling og modstandsdygtighed i tandkødet.
- Arvelighed: Nogle er mere disponeret for at danne tandsten end andre. De bør derfor være ekstra opmærksomme på at opretholde en god mundhygiejne.
Symptomer på betændelse i tandkødet
“Tandkødsbetændelse er meget almindeligt og giver ikke så mange symptomer i den tidlige fase. Det første symptom på tandkødsbetændelse er, at man begynder at bløde fra tandkødet, når man børster tænder, eller fx bruger tandtråd eller mellemrumsbørster. Hvis du oplever blødning fra tandkødet, bør du være ekstra opmærksom på at holde tænder og tandmellemrum rene, eller booke tid til et tandeftersyn. Der ses færre symptomer på betændelse i tandkødet hos rygere, da nikotinen får blodkarrene i tandkødet til at trække sig sammen. Derved er der større risiko for at sygdommen kan udvikle sig, uden at man mærker det.“
– Tandplejer Katharina Fried Bøgelund fra Colosseum Tandlægerne Slotsgade
Symptomer på tandkødsbetændelse er:
- Rødt tandkød
- Blødning
- Hævelse
- Ømhed
Behandling af tandkødsbetændelse
Behandling af tandkødsbetændelse er simpel: Hvis plak og tandsten fjernes og tænderne efterfølgende holdes rene forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af kort tid. Hvis der er tandsten kan du få hjælp fra din tandlæge eller tandplejer til at fjerne det. Du opretholder god mundhygiejne ved at børste tænderne grundigt 2 gange daglig, samt daglig renhold mellem tænderne, med tandtråd eller mellemrumsbørster. Man kan med fordel få tjekke om man får børstet sine tænder helt rene ved at få indfarvet sine belægninger på din tandklinik, og efterfølgende vist i et spejl. Du kan også selv købe indfarvningstabletter på apoteket eller Matas (læs mere herom på tænderne.dk).
Oplever du ofte, at det bløder fra tandkødet, eller at symptomerne på tandkødsbetændelse varer ved, selv ved god mundhygiejne med både tandbørstning og tandtråd eller mellemrumsbørster, så bør du overveje at booke tid til et tandeftersyn. Tandlægen eller tandplejeren undersøger dine tænder og tandkød, samt fjerner plak og tandsten fra tænderne.
Bliver tandkødsbetændelse ikke behandlet, kan man risikere, at betændelsen udvikler sig til parodontitis (også kendt som parodontose), som er en videreudvikling af tandkødsbetændelse. Parodontitis påvirker nemlig ikke kun tandkødet, men også de dybere lag i tandkødsvævet og knoglerne, der holder tænderne på plads. Dette kan føre til løse tænder, tandtab og spredning af infektion i kroppen. Der er blandt andet fundet sammenhæng mellem parodontitis og diabetes (sukkersyge), hjertekarsygdomme, reumatoid Artrit (leddegigt), Alzheimers og Parkinsons.
Har man først fået parodontitis, er det vigtigt at få den rigtige behandling. Det kræver hyppig kontrol og behandling hos din tandlæge eller tandplejer, samt livslang opretholdelse af god mundhygiejne. Målet med behandling af parodontitis er at standse sygdommen så tænderne ikke mister mere fæste.
I denne video fra Odontologisk institut kan du se hvordan man behandler tandkødsbetændelse:
Hvem udvikler parodontitis?
Alle kan i princippet udvikle parodontitis. Dog er der nogle risikofaktorer der øger risikoen for at få parodontitis (kilde: Tandlægeforeningen):
- Rygning
- Diabetes
- Arvelig disponeret
- Dårlig mundhygiejne
- Nedsat immunforsvar
- Stress
Jo yngre man er når man får parodontitis, jo alvorligere er sygdommen oftest.
Efter 40 års alderen er parodontitis den hyppigeste årsag til tandtab.
Er man i farezonen for at udvikle parodontitis, kræver det mere opmærksomhed på mundhygiejne, anbefalet rygestop og kontrol hos tandlægen eller tandplejeren.
I tilfælde af parodontitis, vil tandlægen eller tandplejeren lave en meget grundig undersøgelse af dit tandkød, hvor dit tandkødsniveau, tandkødslommer 6 steder på hver tand måles og knogleniveauet vurderes på røntgenbilleder. Du gives en grundig instruktion i hvordan du bedst holder dine tænder rene hver dag og der skal udføres en mere dybdegående rensning, for at fjerne tandsten og bakterier i tandkødslommerne. Ofte kan dette med fordel gøres under bedøvelse, hvis tandkødslommerne er dybe.
Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage så tænderne fremstår længere. Man kan også opleve at tænderne flytter sig og at man får dårligere ånde.
Hvad kan du selv gøre?
- Oprethold en god mundhygiejne. Brug el-tandbørste og renhold mellem tænderne
- Undgå rygning
- Gå regelmæssigt til tandklinikken: Få behandling og følg vejledningen derfra
Du kan læse mere på Tandlægeforeningens hjemmeside.
Odontologisk Institut har lavet en video om god tandbørsteteknik (se nedenfor).