tandkødsbetændelse
Viden om

Tandkødsbetændelse

Indholdsfortegnelse

Har du (eller er du bange for at du har) betændelse i tandkødet? Måske er dit tandkød mere ømt end normalt, det bløder fra tandkødet, eller du synes at tandkødet har ændret farve og er hævet og ømt? I så fald er det meget sandsynligt at du har tandkødsbetændelse.

Læs med og få mere viden om symptomerne på tandkødsbetændelse, hvordan betændelsen opstår og hvad du kan gøre for at forebygge betændelse i tandkødet.

Betændelse i tandkød

Betændelse i tandkødet, også kendt som gingivitis, er en ret almindelig tilstand og de fleste vil derfor opleve at få betændelse i tandkødet, enten i en kort periode eller over længere tid. Betændelsen viser sig ofte ved hævelse, ændret farve (tandkødet bliver mørkere/mere rødt end normalt) og der ses blødning fra tandkødet. I de fleste tilfælde kan betændelsen gå i sig selv igen, hvis du sørger for at vedligeholde din tandsundhed. For at være på den sikre side bør du tage dig nogle forbehold eller søge behandling, da det kan udvikle sig til en mere alvorlig form, kaldet parodontitis (også kendt som parodontose,) hvilket i værste fald kan lede til tandtab.

Lad os se nærmere på årsagerne til tandkødsbetændelse, og hvordan det kan behandles og forebygges.

Årsager til tandkødsbetændelse (gingivitis)

Tandkødsbetændelse opstår, når bakterier, som findes naturligt i munden, danner plak på tænderne og ikke fjernes ved regelmæssig tandbørstning og renhold mellem tænderne. Får plakken lov til at sidde, kan det forkalke og danne tandsten. Har du først fået tandsten, kan det kun fjernes med en professionel tandrensning. Tandsten kan irritere tandkødet og lede til tandkødsbetændelse. Derfor er god mundhygiejne det bedste værn mod tandkødsbetændelse.

Der er dog også andre ting, der kan føre til tandkødsbetændelse:

  • Rygning og tobak: Rygere har en øget risiko for at udvikle tandkødsbetændelse, da nikotinen trækker blodkarrene sammen. Dette kan føre til dårligere blodcirkulation i tandkødet, som kan forværre helingen, lede til inflammation og i sidste ende betændelse. 
  • Sukkerholdig kost: Spiser du ofte sukkerholdige måltider, eller drikker du mange sukkerholdige drikke, øger det mængden af plak på tænderne og dermed øges risikoen for tandkødsbetændelse.
  • Diabetes: Personer med diabetes har øget risiko for at udvikle tandkødsbetændelse. Dette skyldes at forhøjet blodsukker over lang tid nedsætter heling og modstandsdygtighed i tandkødet.
  • Arvelighed: Nogle er mere disponeret for at få tandkødsbetændelse end andre. De bør derfor være ekstra opmærksomme på at opretholde en god mundhygiejne.

Symptomer på betændelse i tandkødet

 

Tandkødsbetændelse er meget almindeligt og giver ikke så mange symptomer i den tidlige fase. Det første symptom på tandkødsbetændelse er, at man begynder at bløde fra tandkødet, når man børster tænder, eller fx bruger tandtråd eller mellemrumsbørster. Hvis du oplever blødning fra tandkødet, bør du være ekstra opmærksom på at holde tænder og tandmellemrum rene, eller booke tid til et tandeftersyn. Der ses færre symptomer på betændelse i tandkødet hos rygere, da nikotinen får blodkarrene i tandkødet til at trække sig sammen. Derved er der større risiko for at sygdommen kan udvikle sig, uden at man mærker det.

Tandplejer Katharina Fried Bøgelund fra  Colosseum Tandlægerne Slotsgade

 

Symptomer på tandkødsbetændelse er:

  • Rødt tandkød
  • Blødning 
  • Hævelse
  • Ømhed

Behandling af tandkødsbetændelse

Behandling af tandkødsbetændelse afhænger af årsagen. Hvis det skyldes utilstrækkeligt renhold af tænderne langs tandkødet og mellem tænderne, kan man forsøge at genoprette god mundhygiejne ved at børste tænderne grundigt 2 gange daglig, samt daglig renhold mellem tænderne, med tandtråd eller mellemrumsbørster. 

Oplever du ofte, at det bløder fra tandkødet, eller at symptomerne på tandkødsbetændelse varer ved, selv ved god mundhygiejne med både tandbørstning og tandtråd eller mellemrumsbørster, så bør du overveje at booke tid til et tandeftersyn. Tandlægen eller tandplejeren undersøger dine tænder og tandkød, samt fjerner plak og tandsten fra tænderne.

Bliver tandkødsbetændelse ikke behandlet, kan man risikere, at betændelsen udvikler sig til parodontitis (også kendt som parodontose), som er en videreudvikling af tandkødsbetændelse.  Parodontitis påvirker nemlig ikke kun tandkødet, men også de dybere lag i tandkødsvævet og knoglerne, der holder tænderne på plads. Dette kan føre til løse tænder, tandtab og spredning af infektion i kroppen. Der er blandt andet fundet sammenhæng mellem parodontitis og diabetes (sukkersyge), hjertekarsygdomme, reumatoid Artrit (leddegigt), Alzheimers og Parkinsons.

Har man først fået parodontitis, er det vigtigt at få den rigtige behandling. Det kræver hyppig kontrol og behandling hos din tandlæge eller tandplejer, samt livslang opretholdelse af god mundhygiejne. 

Er man i farezonen for at udvikle parodontitis, kræver det mere opmærksomhed på mundhygiejne, evt. rygestop og kontrol hos tandlægen eller tandplejeren. I tilfælde af parodontitis, vil tandlægen eller tandplejeren lave en grundigere undersøgelse af dit tandkød, give dig en grundig instruktion i hvordan du bedst holder dine tænder rene hver dag og der skal udføres en mere dybdegående rensning, for at fjerne tandsten og bakterier i tandkødslommerne.

Hvem udvikler parodontitis?

Alle kan i princippet udvikle parodontitis. Dog er der nogle risikofaktorer der øger risikoen for at få parodontitis:

  • Rygning
  • Alkohol
  • Diabetes
  • Arvelig disponeret
  • Dårlig mundhygiejne
  • Nedsat immunforsvar
  • Stress

Hvad kan du selv gøre?

Det bedste, du kan gøre for at undgå tandkødsbetændelse og parodontitis, er din egen indsats med god mundhygiejne, samt undgå rygning. Du skal huske at bruge tandbørsten to gange om dagen og være ekstra effektiv, når du bruger tandtråd eller mellemrumsbørster efter anvisning fra din tandlæge eller tandplejer.

Hvis du dagligt får fjernet det plak, der opbygges, har du gjort dit, og der burde ikke opstå tandkødsbetændelse.

Et sidste råd er at gå regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer. Det er nemlig muligt at have betændelse i tandkødet, som man ikke mærker til. Men en tandlæge eller tandplejer vil opdage det i forbindelse med et tandeftersyn og kan sætte ind med behandling og instruktion, så du ikke skal frygte, at det udvikler sig til parodontose.