Flere af vores tandlæger er uddannet til at kunne foretage kirurgisk tandbehandling.
Vores moderne steril- og arbejdsgang sikrer, at hygiejnen er i på niveau med hospitaler. Alt bliver løbende testet, evalueret og om nødvendigt tilpasset nyeste krav.
Bedøvelse
Alle kirurgiske indgreb foregår i effektiv og dækkende lokalbedøvelse.
Behandling i narkose kan efter særlig aftale foretages.
Nervøse patienter
Det er helt almindeligt, at man er spændt før en operation, og for nogle er det et behageligt tilbud at få lidt beroligende medicin før et kirurgisk indgreb. Vi kan tilbyde en tablet, som lægges under tungen 30 min. før operationen. Dette vil gøre, at alt opleves meget behageligt. Virkningen af medicinen forsvinder i løbet af 1-2 timer, så ønsker du at gøre brug af dette tilbud, skal du have ledsagelse hjem.
Forundersøgelse
Vi tilbyder en konsultation, hvor de relevante røntgenundersøgelser vil blive foretaget og en behandlingsplan fremlagt.
Efterbehandling
Vores store erfaring i kirurgiske indgreb gør, at efterforløbet oftest vil være uden store gener.
Eksempler på behandlinger, der kan kræve kirurgiske indgreb:
- Fjernelse af visdomstænder
- Behandling af betændelse i kæber
- Implantater
- Knogleopbygning
- Parodontosekirurgi
- Kosmetisk tandkødsoperation (herunder reetablering af tandkød ved blottede tandhalse)
- Slimhindekorrektioner