
Tandblegning i Vejle
Vi tilbyder klinikblegning og hjemmeblegning i Vejle
Hvis du ønsker at genvinde dine tænders oprindelige farve efter indtagelse af fødevarer og eventuelt rygning, som har misfarvet tænderne, så kan du opnå dette ved hjælp af enten klinikblegning på vores klinik i Vejle eller hjemmeblegning.
Begge metoder har til formål at trække misfarvningerne ud af tænderne, så du igen kan genvinde dit strålende smil
Sådan foregår en klinikblegning
Ved en klinikblegning tages der aftryk af tænderne, da du skal efterblege i et par dage hjemme for det bedste resultat. Du har desuden skinnerne til senere, hvis du vil friske din blegning op efter fx et par år. Når dine skinner er klar, aftaler vi en tid hvor du kommer til Zoom blegning på klinikken. Du skal afsætte to timer i alt, denne dag. Vi dækker dit tandkød med en plastikmembran, og blegemidlet ligger på tænderne af 4 omgange, hvor det mellem hver omgang fjernes og nyt påføres.


Sådan foregår en hjemmeblegning
Ved en hjemmeblegning tages et aftryk af dine tænder, som støbes ud i gips. På denne afstøbning fremstilles en blegeskinne som passer perfekt til dine tænder. Vi tager en farveprøve og et foto, så vi senere kan sammenligne farven på tænderne før og efter blegning.
Når dine skinner er klar aftaler vi en tid hvor du bliver instrueret i brugen af disse. Du får dine skinner og det aftalte antal tuber af blege-gel med hjem. Vi tilbyder altid en kontrol tid så vi sammen kan vurdere resultatet, samt tage et foto igen. Dette er naturligvis indeholdt i prisen.
Skinnerne kan som udgangspunkt bruges mange gange, hvis du ønsker at friske din blegning på efter fx et par år.
Book en tid til forundersøgelse
Ønsker du enten en tandblegning eller klinikblegning?
Så skal du først booke en tid til forundersøgelse, så vi sammen kan finde den rigtige løsning til dig