Tandblegning i Esbjerg

I Esbjerg tilbyder vi tandblegning som du kan gennemføre derhjemme

Når vi på klinikken i Esbjerg udfører hjemmeblegning, sker det ved at patienten først besøger vores tandklinik, hvor vi kigger på patientens status og sammen laver vi en forventningsafstemning og gennemgår proceduren for hjemmeblegningen:

Hvor meget farveforskel kan man forvente at opnå ved behandlingen, hvordan anvender man skinnerne og hvor lang tid tager behandlingen. Patienten får derved en grundig gennemgang af proceduren, fra start til slut.

  1. Forundersøgelse på klinikken
    får patienten også taget en scanning af hele tandsættet, så vi kan lave en skinne, som passer til patientens unikke tandsæt.
  2. Udlevering af udstyr
    Efter en uges tid kommer patienten tilbage på klinikken for at få udleveret sin tilpassede tandskinne og blegemiddel. Her vil patienten igen modtage informationer om behandlingsproceduren. Inden patienten forlader klinikken, aftaler vi en kontroltid efter 14 dage, hvor vi tjekker op og ser hvordan resultatet af behandlingen ser ud.
  3. Status på behandlingen
    Efter 14 dage vender patienten tilbage til den aftalte tid, hvor vi gør status på om behandlingen eventuelt skal fortsætte og i hvor lang tid.

Book en tid til forundersøgelse

Pris for hjemmeblegning

1 kæbe: 2200,-, 2 kæber 3500,-.
Hvis man selv har skinner i forvejen kan man købe blegegel for 552 kr.

Intern blegning på klinikken

På klinikken i Esbjerg tilbyder vi også intern blegning af tænder, som eksempelvis er misfarvet efter rodbehandling eller traume.
Intern blegning foregår ved at tanden bleges indefra og der lægges en fyldning på.
Behandlingen foregår udelukkende på klinikken.

Du kan læse mere om klinisk blegning her

Book en tid til forundersøgelse i Esbjerg

Anbefales tandblegning til alle?

Nej. Hvis patienten har mange fyldninger, kraftigt slid, syreskader, dårlig mundhygiejne eller parodontose anbefaler vi ikke blegning.

Vi anbefaler tandblegning til patienter, som har et æstetisk eller kosmetisk ønske om at opnå hvidere tænder.
Hvis patienten eksempelvis. har en krone, som er lysere end resterende tænder, kan man blege for at matche kronen. Eller ved ”dental fluorose”, som er hvide pletter på tænderne, kan man ofte udligne pletterne ved at blege tænderne. Man vil altid prøve med en tandrensning og afpudsning før man begynder at blege.
Nogle synes også at deres tænder virker gullige, der kan blegning også være en god mulighed.