Hvordan fungerer tandregulering med Invisalign?

Gennem en behandling med Invisalign kan du få korrigeret dine tænder og dit smil. I modsætning til de knap så populære togskinner, ses de gennemsigtige Invisalign-skinner knap nok, når du har dem på. Skinnerne kan tages ud, så du kan spise og drikke som du plejer, hvilket mange af vores patienter sætter stor pris på. Dette giver dig samtidig mulighed for at holde en god hygiejne på både skinner og tænder undervejs i behandlingen.

Skal vi hjælpe dig på vej mod dit drømmesmil, kan du booke en uforpligtende forundersøgelse, hvor vi tager en snak om behandlingen, ser på dine tænder og giver dig et prisestimat på, hvad et Invisalign-forløb vil koste for netop dig.

Hvor ofte skal man bære Invisalign skinnerne?

Skinnerne skal bæres 20-22 timer i døgnet for at opnå optimal effekt, og de udskiftes som regel hver uge for gradvist at rette dine tænder. Skinnerne tages af, når du spiser eller børster – og renser tænder.

Et forløb med Invisalign tager som regel mellem 6 og 12 måneder, men kan også tage kortere eller længere tid. Det afhænger af, hvor meget at tænderne skal rettes og hvor let det går i netop din mund.

Vil du videre mere om, hvem der kan få behandling med Invisalign, kan du læse det her. Vi anbefaler dig dog at booke en tid til en uforpligtende forundersøgelse, så du kan få professionel vejledning af din tandlæge. På den måde kan vi sikre, at du får den nødvendige behandling.

Er Invisalign bedre end almindelige bøjler?

Vores korte svar er: Ja, som oftest. Men andre tandreguleringssystemer kan også fungere fint.

Invisalign er et helt fantastisk produkt, hvor man ved hjælp af digital planlægning kan bestemme præcis hvordan man ønsker de enkelte tænder reguleret. Skal en tand fx vinkles 10 grader i den ene retning eller roteres 30 grader mod venstre, så kan systemets intelligens hjælpe til det. Er der en tand som ikke skal rettes, så gøres skinnen passiv omkring den tand.  Skal der skabes plads til et implantat, så kan vi nemt beregne, hvordan det inkorporeres osv. Det samme er langt mere besværligt at opnå med traditionelle togskinner.

Planlægningsfasen af Invisalignbehandlingen hjælper både behandlere og patient til at være godt forberedte på, hvad tandreguleringen skal føre til. Ved hjælp af de digitale estimater kan vi vise patienterne, hvad vi har planlagt. Så kommunikationsmulighederne omkring behandlingen er rigtig gode og en stor fordel ved behandlingen.

Almindelige bøjler har i mange år vist, at det også er et fint værktøj til tandregulering og fordelen her er bl.a. at patienterne ikke selv skal gøre så meget, da bøjlerne, som sidder fast, gør arbejdet.
Så har man ikke disciplin til at bære sine Invisalignskinner min. 20-22 timer i døgnet, så er dette måske en bedre løsning.  Men togskinner er jo temmelig synlige og bøjlen sidder fast på tænderne, når man spiser.

Nogle komplekse tandstillinger, fx ekstremt dybt bid kan være lidt enklere at rette med togskinner.

Vil du vide mere?

Kontakt din tandlæge hos Colosseum Tandlægerne for rådgivning og information om dine behandlingsmuligheder.

Spørgsmål og svar om Invisalign

Skinnerne flytter gradvist dine tænder mod den ønskede position. Du skifter til en ny skinne hver uge.

Ved tandregulering udnyttes det, at tænderne kan flyttes i knoglen. Så alle tandreguleringer kan give ømhed omkring tænderne.  Det er typisk ved opstart af behandlingen, at du vil mærke ømhed og så evt. når du hver uge skifter skinne. Nogle mærker ingen ømhed og andre lidt mere. Panodil tabletter kan tages ved behov men behøves sjældent.

Du skal bære dem 20-22 timer i døgnet for optimal effekt.

Farvede og varme drikke bør undgås med skinnerne i, da skinnerne kan misfarves eller deformeres. Invisalign skinnerne skal tages ud, når du spiser og drikker andet end postevand.

Skinnerne bør tages af, når du spiser eller drikker andet end postevand, for at undgå skader og misfarvninger

For at opnå det bedste resultat bør skinnerne bæres i mindst 20-22 timer om dagen og kun tages af, når du spiser, drikker (andet end postevand), børster tænder eller bruger tandtråd. Det er når skinnerne sidder på tænderne, at spændingen fra skinnen overføres til tænderne, så disse skubbes en anelse i den ønskede retning. Så hvis skinnerne ikke er nok på, så gør de ikke deres job.

Skinnerne er gennemsigtige og næsten usynlige, hvilket gør dem meget diskrete.

Ja, Colosseum Tandlægerne tilbyder Invisalign-behandling med erfarne tandlæger.