Tandundersøgelse hos Colosseum Tandlægerne

Alle tænder har brug for daglig renholdelse for at være sunde og raske. Men det er desværre ikke nok at børste sine tænder grundigt 2 gange dagligt. Vi anbefaler derfor vores patienter at få udført en tandundersøgelse som minimum én gang årligt. Oplever du ofte tandproblemer, anbefaler vi dog, at du besøger os oftere end 1 gang om året. Når du jævnligt får tilset dine tænder, mindsker du risikoen for tand- og mundsygdomme – har du begyndende symptomer, er det muligt for os at forebygge og stoppe udviklingen af sygdommen. Det, vi undersøger, er f.eks. om du har tandsten, belægninger, misfarvninger eller lignende, som vi skal fjerne. Derfor indebærer tandundersøgelsen naturligvis en professionel tandrensning. Hvis det er nødvendigt, udfører vi en forebyggende behandling som f.eks. at lakere med afkalkning på de gældende tænder.

Hvilke behandlinger udføres ved en undersøgelse?

Når vi udfører en tandundersøgelse, tjekker vi tænderne for revner eller huller som det første. Vi tjekker desuden op på dine fyldninger, proteser og kroner for at se, om alt er, som det skal være. Ved undersøgelsen kontrollerer vi tandkødet, som ofte bløder ved tandkødsbetændelse. Herefter ser vi dine slimhinder og tyggemuskler efter.

Hvor lang tid tager en undersøgelse typisk?

Typisk tager en tandundersøgelse ca. 15-30 minutter, men første gang du bliver undersøgt, foretager vi en speciel grundundersøgelse. Vi tjekker alt i munden, som registreres, så de efterfølgende besøg ikke varer ligeså lang tid, men i stedet fungerer som en slags eftertjek. Ud fra vores registreringer lægger vi en behandlingsplan for dine tænder, hvor du selvfølgelig er velkommen til at komme med dine ønsker og forventninger. Dermed er du sikret, at alle de skader, der muligvis kunne opstå, bliver rettet op på i tide. Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om vores tandundersøgelse.