Er der hul i en tand, skal det repareres med en fyldning, da det ellers bliver dybere – og i sidste ende medfører, at tanden måske skal rodbehandles. Kun hvis hullet er meget lille, kan det standses og fyldningen undgås.
Plastfyldninger
Plastfyldninger er altid førstevalg ved fyldningsterapi, når et hul skal laves. Fordelen ved plast er, at der er både holdbart og pænt. Ofte kan det være svært at se plastfyldningen i tanden, da farven passer godt til tandens naturlige farve. Plastfyldninger er også gode til at stabilisere tænder med dybere revner. Disse revner kaldes infraktioner og kan gøre ondt ved tygning.
Sølvfyldninger
Sølvfyldninger blev af sundhedsstyrelsen forbudt at bruge i 2007. En sølvfyldning består bl.a. af tungmetallet kviksølv og andre metaller i pulverform. Der er flere årsager til at skifte en sådan fyldning ud, specielt hvis der er mistanke om revner under eller omkring sølvfyldningen. Sådanne revner kan med tiden udvikle sig til symptomgivende infraktioner og gøre det nødvendigt at sætte en krone på tanden. Sølvfyldninger er for mange også et kosmetisk problem, hvorfor udskiftning til plast (eller keramik) kan være en fordel.