Udtrækning af visdomstænder

Er du bekymret for at skulle få fjernet visdomstænder? I nogle tilfælde kan man risikere, at der opstår betændelse eller andre problemer i forbindelse med en visdomstand, og i disse situationer kan det være nødvendigt at få foretaget en udtrækning eller kirurgisk fjernelse af visdomstanden. Nedenfor kan du læse meget mere om selve udtrækningen af visdomstænder, hvordan du kan forberede dig og hvad du ellers skal være opmærksom på.

Hvorfor skal visdomstænder sommetider trækkes ud?

Ja, hvad er en visdomstand egentlig, og hvorfor kan de være nødvendige at få fjernet via udtrækning?

Visdomstænder er de allersidste tænder, der bryder frem. De fleste oplever, at visdomstænderne bryder frem, når de er mellem 17 og 25 år. Det er nogle store kindtænder, som er et levn fra fortiden – dengang, hvor menneskets kæber var større, og vi havde brug for nogle kraftige kindtænder, der kunne hjælpe os med at tygge. I takt med, at vores kæber er blevet mindre gennem evolutionen, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at få trukket en visdomstand ud.

Hvorfor? Fordi de kan medføre problemer, når de kommer frem. Nogle mennesker oplever ingen smerter eller gener i forbindelse med deres visdomstænder, mens andre er mere uheldige og kan opleve at få slem tandpine, infektioner, caries/karies eller problemer med at bide sammen. Derudover kan der ske skader på nabotænderne, der kan opstå smertefulde betændelsestilstande og man kan opleve, at de andre tænder rykker sig, hvis ikke der er plads til visdomstænderne i kæben.

Tandlægen vil altid vurdere, om en udtrækning af en visdomstand er nødvendig ud fra tandens position, din alder og eventuelle symptomer. I nogle tilfælde kan en forebyggende udtrækning være den bedste løsning, hvis tandlægen kan se, at der potentielt kan opstå problemer med tanden eller de omkringliggende tænder i fremtiden.

Udtrækning af en visdomstand: Hvordan skal du forberede dig?

Inden udtrækning af en visdomstand kan man godt føle sig nervøs eller spændt – og måske du tænker over, om der er en måde, hvorpå du kan forberede dig.

Der er nogle forberedelser, som kan være nødvendige. Fra tandlægens side er det fx ofte nødvendigt at tage et røntgenbillede, som bruges til at vurdere tandens placering og eventuelle komplikationer. Hvis tanden sidder et sted, hvor den er svær at komme i nærheden af, eller den er omgivet af knogle, kan der være behov for en mere omfattende procedure frem for en udtrækning af visdomstanden.

Men det er ikke kun tandlægen, der kan forberede sig – faktisk er der også nogle ting, som du kan gøre for at gøre tiden omkring udtrækningen bedre:

  • Du bør aftale med nogen, at de transporterer dig hjem efter operationen, da du kan være påvirket af bedøvelsen.
  • Det kan være vigtigt at undgå at spise eller drikke noget et par timer før indgrebet – også kaldet faste – men vigtigheden af det kommer an på, hvilken bedøvelse du skal have. For en god ordens skyld bør du følge dette råd.
  • Hvis du har nogen medicinske tilstande eller tager medicin fast af andre årsager, bør du informere tandlægen om det på forhånd.
  • Hav gerne indkøbt almindeligt håndkøbssmertestillende, som du kan tåle til efter indgrebet i det tilfælde at det bliver nødvendigt.
  • Køb gerne klorhexidin mundskyl 0,1% inden indgrebet da det er godt kan bruges til at desinficere såret med, da du ikke kan børste tænder lige der hvor tanden er fjernet. Brug tidligst klorhexidin dagen efter tandfjernelsen.

Det kan anbefales at læse Rigshospitalets vejledning til operation og tandudtrækning.

Hvis du er meget nervøs eller har tandlægeskræk, er det desuden altid en god idé at sige dette til tandlægen inden. Har du brug for en hånd at klemme under proceduren, kan du aftale med tandlægen, at du tager en pårørende med. Derudover kan du medbringe høretelefoner, evt. med noise cancellation, så du kan høre høj musik og dermed distrahere dig selv under udtrækningen af din visdomstand.

Hvordan foregår en udtrækning af visdomstænder?

Når en visdomstand skal trækkes ud, kan det foregå på to forskellige måder: en simpel tandudtrækning eller en kirurgisk fjernelse af visdomstanden. Hvilken form for fjernelse, din tand skal igennem, afhænger af, om din tand er fuldt frembrudt eller sidder delvist eller helt dækket af tandkød. Hvis tanden er fuldt frembrudt, kan visdomstanden ofte trækkes ud som en almindelig tand. Hvis tanden derimod sidder delvist eller helt dækket af tandkød eller knogle, kræver det en kirurgisk fjernelse.

Har du en fuldt frembrudt visdomstand, som skaber gener og problemer, vil tandlægen anbefale at trække den ud. Under udtrækningen vil tandlægen bruge lokalbedøvelse for at sikre, at du ikke mærker nogen smerte. Herefter løsnes tanden forsigtigt med en speciel tang. Er den særligt besværlig at få ud, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at dele den op i mindre stykker, så det bliver lettere for tandlægen at fjerne den og minimere risikoen for infektion eller andre komplikationer efterfølgende. Hele udtrækningen af visdomstanden tager normalt 20-60 minutter afhængigt af tandens kompleksitet.

Er du meget tandlægeskræk eller bange for, at det gør ondt at få fjernet en visdomstand, kan du spørge din tandlæge, om du kan komme i fuld narkose under udtrækning af din visdomstand. Det kan dog være en god idé at spørge på forhånd, så tandlægen bedst muligt kan forberede sig inden proceduren. Vi anbefaler, at du ringer til din tandlæge for at få mere information om fuld narkose ved udtrækning af visdomstænder.

Efter udtrækning af visdomstænder: Heling og pleje

Efter udtrækningen er det vigtigt at følge tandlægens anvisninger for at minimere risikoen for komplikationer og sikre en hurtig heling. Her er nogle generelle råd:

  • Undgå at spise eller drikke varme væsker de første timer efter indgrebet.
  • Hold munden ren, men undgå at skylle kraftigt de første 24 timer.
  • Brug isposer til at reducere hævelse og tage smertestillende medicin efter behov.
  • Undgå rygning og alkohol i de første dage, da dette kan forsinke helingen.
  • Hvis der opstår stærke smerter, blødninger, tegn på infektion eller andre komplikationer, skal du kontakte din tandlæge.

Husk, at du altid kan kontakte os, hvis du har brug for rådgivning

Overvejer du, om udtrækning af visdomstænder er den rette løsning for dig? Hos Colosseum Tandlægerne har vi erfarne tandlæger, der kan vurdere din situation og rådgive dig om den bedste behandling.

Uanset om du er i tvivl om, hvad det koster at få fjernet en visdomstand. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få tryghed gennem hele forløbet.

Ofte stillede spørgsmål om udtrækning af visdomstænder

Udtrækning af en visdomstand kan være nødvendig, hvis tanden skaber problemer som tandpine, infektion, caries, skader på nabotænder eller manglende plads i kæben. Tandlægen vurderer behovet ud fra tandens placering, din alder og symptomer.

  • Simpel udtrækning: Hvis tanden er fuldt frembrudt og let tilgængelig.

  • Kirurgisk fjernelse: Hvis tanden er dækket af tandkød/knogle eller har komplekse rødder.
    Indgrebet sker under lokalbedøvelse, og i visse tilfælde kan tanden deles i mindre stykker under fjernelsen.

Selve indgrebet foretages under lokalbedøvelse, så du ikke mærker smerte. Efterfølgende kan der opstå ømhed, som kan lindres med smertestillende medicin. Du kan også tale med tandlægen om muligheden for fuld narkose, hvis du lider af tandlægeskræk.

  • Spis og drik før indgrebet (du skal vente med at spise bagefter)

  • Køb blød/kold mad til tiden efter

  • Hav smertestillende og evt. klorhexidin mundskyl klar

  • Informér tandlægen om eventuel medicin eller sygdomme

  • Aftal evt. transport hjem og tag høretelefoner med, hvis du ønsker distraktion

  • Undgå varme drikke og mad de første timer

  • Skyl ikke munden kraftigt det første døgn

  • Brug is til at mindske hævelse

  • Tag smertestillende ved behov

  • Undgå rygning og alkohol de første dage

  • Kontakt tandlægen ved smerter, feber, infektion eller blødning

Det tager typisk 20-60 minutter, afhængigt af hvor kompleks tanden er at fjerne.