Fjernelse af visdomstand: Almindelige komplikationer og hvordan du undgår dem 

Har du netop fået fjernet en visdomstand, som måske voksede skævt havde caries eller var betændt – enten via udtrækning eller operativ fjernelse – og er du i tvivl om, hvad der nu skal ske? Vi kan forsikre dig om, at det er helt normalt at opleve hævelse, let blødning og smerter i de første dage efter indgrebet. Men hvornår er dette en del af helingsprocessen, og hvornår bør du søge hjælp?

Det første døgn er afgørende for at sikre en god heling og undgå komplikationer.

Først og fremmest skal såret have ro og du skal derfor undgå at være fysisk aktiv det første døgn efter operationen. Hold gerne hovedet lidt ekstra højt når du skal sove eller lægger dig på sofaen.

Så længe du er bedøvet skal du undgå at spise eller drikke da du kan komme til at bide dig i kind eller tunge eller brænde dig på noget varmt. Forventeligt vil der komme gener bagefter så tag gerne smertestillende som du kan tåle og efter forskrifter fra din tandlæge får bedøvelsen er forsvundet. Ofte er det nok med håndkøbssmertestillende medicin.

Du bør undgå at skylle munden meget eller voldsomt, suge kraftigt eller røre ved såret med tungen, da det kan løsne blodproppen, som beskytter såret.

Lidt blødning kan nemt forekomme. Hvis blødningen fortsætter, kan du stoppe den ved at tage en ren gaze, som du har fået udleveret ved din tandlæge og lægge ovenpå såret. Bid så sammen, så gazen trykker på sårkanterne og hold munden lukket i en halv time.

Det kan være nødvendigt at skifte gazen flere gange og hvis blødningen stadig fortsætter, bør du kontakte tandlægen. Kan det ikke lade sig gøre, skal du kontakte en anden tandlæge, læge eller skadestue.

Efter en operation, hvor visdomstanden er blevet fjernet, kan man blive hævet, og måske få et blåt mærke og opleve midlertidig nedsat gabeevne. Det kan være rart at holde have koldt som en ispose på kinden, hvor tanden er blevet fjernet. F.eks. kan en isterning være lindrende. Det er også forventeligt at have behov for smertestillende medicin efter fjernelse af en visdomstand

Spis blødt og koldt mens såret er nyt og hvis det bløder lidt, kan is anbefales. Hvis du dog oplever vedvarende eller forværrede smerter, kan det være et tegn på en komplikation, og så bør du kontakte din tandlæge.

Hvad sker der med hullet efter fjernet visdomstand?

Efter at du har fået fjernet en visdomstand, efterlades et sår i kæben, som langsomt heler over de næste uger og måneder. I starten vil der dannes en blodprop i hullet, som beskytter såret og fremmer helingen. Det er vigtigt at undgå at forstyrre denne proces, da det kan føre til en smertefuld tilstand kaldet dry socket (tør alveole). Hold området rent ved meget forsigtigt at skylle med saltvand eller klorhexidin efter det første døgn og undgå at spise hårde eller klæbrige fødevarer, der kan sætte sig fast i hullet.

Betændelse i kæben efter fjernelse af en visdomstand – hvad er normalt, og hvornår skal du være bekymret?

Som tidligere nævnt, er det normalt at opleve hævelse og let ømhed efter en visdomstandsfjernelse – men hvis hævelsen bliver værre efter et par dage, eller du får feber og stærke smerter, kan det være tegn på betændelse i kæben efter fjernelse af visdomstand. En infektion kan udvikle sig, hvis bakterier trænger ind i såret, og det kræver ofte behandling hos tandlægen. Hvis du oplever rødme, varme i området eller pus fra såret, bør du søge professionel hjælp hurtigt. Det er en fordel hvis du tager din temperatur, men husk at gøre det mens du ikke har taget smertestillende da den medicin ofte er febernedsættende.

Smerter efter fjernelse af en visdomstand – hvor længe varer det, og hvad kan man gøre?

Smerter efter fjernelse af en visdomstand er mest intense de første 24-48 timer og begynder derefter gradvist at aftage. Du kan dog stadig opleve varierende grad af smerte og ubehag, som kan vare op til en uge eller lidt mere. Hvis du føler behovet, eller du har aftalt det med tandlægen, kan du lindre smerten med håndkøbsmedicin som ibuprofen eller paracetamol. Hvis smerten pludseligt forværres efter et par dage, kan det være tegn på en bar knogle også kaldet dry socket, hvor blodproppen i hullet er forsvundet for tidligt – som vi nævnte tidligere i blogindlægget. Dette kræver vurdering hos tandlægen

Hvornår må man spise efter fjernelse af en visdomstand, og hvad er bedst at starte med?

Hvis du har tænkt “hvornår må man spise efter fjernelse af en visdomstand”, så læs blot med her. Det anbefales at vente et par timer efter indgrebet, før du spiser, og at du starter med bløde fødevarer. Undgå varme, krydrede eller hårde retter de første par dage. Mad, der kræver meget tygning, kan irritere såret og forsinke helingen, og derfor bør du undgå dette. Det anbefales, at du drikker rigeligt med væske, men du skal undgå sugerør, da sugning kan forskyde blodproppen i såret og resultere i dry socket.

Hvad kan man spise, når man har fået fjernet visdomstænder?

For at mindske smerte og beskytte helingsprocessen anbefaler vi, at du spiser bløde fødevarer, der ikke kræver meget tygning, såsom:

  • yoghurt
  • grød
  • suppe (afkølet)
  • kartoffelmos
  • blød frugt såsom banan eller avocado

Typisk er der meget sukker heri. Husk at undgå hårde, sprøde eller små fødevarer som nødder, popcorn eller kornprodukter, da de kan sætte sig fast i såret.

Ondt i halsen og dårlig smag i munden efter fjernelse af visdomstand – er det normalt?

Det er ikke unormalt at opleve ondt i halsen efter fjernelse af visdomstand, da hævelse og irritation i området kan påvirke svælget – derfor skal du ikke føle dig bekymret, hvis du oplever en anelse ubehag og ømhed i halsen. Dette bør aftage i løbet af få dage.

Hvis du derimod oplever dårlig smag i munden efter fjernelse af en visdomstand, kan det være et tegn på betændelse. Hvis den dårlige smag ikke forsvinder med god mundhygiejne eller forværres, bør du kontakte din tandlæge for at sikre, at der ikke er gået infektion i hullet.

Kontakt os for rådgivning om visdomstandsfjernelse

Hvis du har gener efter at have fået fjernet dine visdomstænder, eller hvis du ønsker en professionel vurdering af, om der er opstået betændelse i såret, står vi klar til at rådgive dig.

Ønsker du mere information om visdomstænder, eller er du i tvivl om, hvad det koster at få fjernet visdomstænder eller om det gør ondt at få dem fjernet, kan du også kontakte os hos Colosseum Tandlægerne. Så aftaler vi en tid til konsultation, hvor vi kan vurdere din situation og rådgive dig om den bedste behandlingsmetode.

Vi sikrer en tryg og professionel behandling, så du får den bedste oplevelse. Vi har tandklinikker i hele landet, så du kan let finde en Colosseum Tandlæge nær dig.