
Når sukker bliver billigere
Tandlæge advarer mod mulige konsekvenserne for børns tænder og sundhed

Regeringens beslutning om at fjerne afgifterne på sukker, handler – ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) – om at give danskerne flere penge mellem hænderne og større frihed til at prioritere sin egen økonomi, samtidig med at man reducerer administrativt besvær for erhvervslivet (DR). Men spørgsmålet er om regningen i sidste ende lander i samfundets mund?
Tandlæge og CMO hos Colosseum Tandlægerne, Clara Windeløv, advarer om mulige konsekvenser for tandsundheden og risiko for øget caries blandt børn og unge:
“Som tandlæge er jeg bekymret over, om vores i forvejen høje slikforbrug nu vil stige. Vi har i 50 år set en flot udvikling med markant færre huller i tænderne blandt børn og unge, men den udvikling risikerer vi at vende,” siger hun.
Tandsundhed: En succes kan blive truet
I 1960’erne havde danske børn blandt verdens højeste forekomster af caries. Kurven vendte da der i 1971 blev indført gratis, opsøgende tandpleje til skolebørn – som sidenhen blev udvidet til at gælde alle 0-18-årige. Fra år 2025 er den ordning udvidet til at dække til og med 21 år. Skoletandplejen omfattede årlige undersøgelser og forebyggende metoder baseret på dansk forskning – et setup der i dag har givet danske børn nogle af de laveste caries-prævalenser globalt (Tandlægebladet).
Dette, ellers positive fremskridt, kan nu blive modarbejdet af lavere priser på sukkerholdige produkter – et signal, som tandlæge Clara Windeløv finder problematisk:
”Som fagperson er jeg ikke begejstret. Helt enkelt, så har Folketinget, med den nye sænkelse af afgiften på slik, gjort det mere udfordrende at bibeholde den flotte tandsundhed, vi har opnået blandt børn og unge i Danmark. I øvrigt viser tallene at konsekvenserne rammer socialt skævt – ofte dem, der i forvejen er mest udsatte,” siger hun.
Fra tandskader til overvægt og følgesygdomme
Ifølge Nationalt Center for Overvægt og Danmarks Statistik lever op mod 25 % af danske børn og unge med overvægt og ca. 3 % har svær overvægt. Overvægt øger risikoen for type 2-diabetes (Videncenter for Diabetes), som igen øger risikoen for både parodontitis og caries (Videncenter for Diabetes).
Sukker og søde drikke er kilde til konkrete tandskader – især hvis man indtager dem ofte. Nogle af bakterierne i munden kan omdanne sukker til syre, som opløser tandens hårde overflade og giver huller i tænderne. Jo længere tid og hyppigere sukkeret er i kontakt med tænderne, desto større er risikoen for huller (TV2).
Samtidig med at salget af energidrikke er eksploderet i de seneste årti, ser vi derfor også en fremmarch antallet af syreskader – med en femdobling fra 2010 til 2021, hvor især unge mellem 15-34 år er flittige forbrugere (Tandlægeforeningen). En sørgelig tendens i en tid, hvor vi ellers ser en positiv udvikling i vores fokus på sundhed:
”Overordnet har vi Danmark haft en fantastisk flot udvikling i tandsundhed blandt børn og unge. Den ønsker jeg skal fortsætte. En sund start og gode vaner er en optimal forudsætning for at kunne bevare dit eget tandsæt et langt liv. Da vi heldigvis lever længere, er det godt hvis vi kan udskyde sygdom i tænderne mest muligt. Som fagperson ville jeg ønske der blev drukket mindre sodavand og energidrik blandt børn, unge & voksne.” (Clara Windeløv)
Ifølge en rundspørge fra Tandlægeforeningen oplever tandlæger generelt en markant stigning i patienter med syreskader forårsaget af energidrikke – hele 75 % af 425 adspurgte tandlæger, svarer at hyppigheden er steget.
Hygge-vaner uden sundhedsomkostninger
I Danmark er slik og sodavand en naturlig del af hyggekulturen – og selvom vaner er svære at ændre, er der, ifølge Clara Windeløv, ikke tvivl om at det er et fælles ansvar at forsøge at lykkes med det:
”Det hjælper hvis alle skubber i samme retning både på individ-, organisations- og samfundsniveau: vi kan på forskellige niveauer bidrage til at vi får bedre vaner. For eksempel har vi hos Colosseum vores Move4Good- koncept, hvor virksomheden opfordrer & motiverer til mere motion. For alle ved at motion er godt for trivsel og sundhed – men alligevel dyrker vi mindre af det. Med fokus, konkurrence og inspiration oplever vi, at vi kan mødes og hygge os i fællesskab, hvor omdrejningspunktet er sundt. DHL, som lige har været afholdt, og Royal Run er to andre meget succesfulde koncepter med samme sunde fokus.”
Med andre ord mener Clara Windeløv sagtens at det kan lade sig gøre at bevare hyggen og hyggeligt samvær – blot med sundere rammer. Dog er hun også opmærksom på, at der er nogle, der må gå forrest for at påvirke vanerne i en positiv retning:
“Som mor til 3 børn er jeg opmærksom på at sodavand og læskedrikke ikke er en dagligdagsdrik hjemme hos os. Og når vi har fået noget sødt – for det får vi også – er det ekstra vigtigt at få børstet tænder grundigt. Ingen er perfekte, men det handler om at skabe gode vaner og være en god rollemodel.” siger hun.
Derudover understreger hun, at tandlæger og tandlægekæder som Colosseum bør deltage i debatten med evidens og støtte til dem, der har brug for det.
Signalpolitk vs. Sundhed – et fælles løft for tand- og folkesundhed?
Clara Windeløv er overbevist om at tandlægerne også har en vigtig rolle at spille i forsøget på at fremme tandsundheden og sundheden generelt:
”Vi, som sundhedsprofessionelle, gør – og skal selvfølgelig gøre – en kæmpe indsats for at oplyse om sukker og tandsundhed, og det er positivt at der generelt kommer mere opmærksomhed på sammenhængen mellem almen sundhed og sammenhæng med mundhulen – fx parodontitis og diabetes. Jo flere der skubber i samme retning, jo bedre. Gode vaner i hverdagen er det, der virker – for hverdagen er det, der er mest af her i livet.”
Selvom oplysning og øget bevidsthed om sundhed, ifølge Clara Windeløv, er vejen frem, så bunder hendes bekymring om fjernelse af afgiften i en overbevisning om at viden og information alene ikke er nok:
”Vi kan bidrage med evidensbaseret viden om tandsundhed og caries og fortsat støtte op om at hver enkelt får optimal mundhygiejne – men nogle gange er de, som har størst behov for hjælp og støtte, ikke dem der går mest til tandlægen, da det også kan kræve overskud og ressourcer. Vi ved alle, hvor svært det er at ændre vaner. Selvom alle f.eks. ved at rygning er sundhedsskadeligt, at motion er sundt og at varieret kost er forebyggende, så er det svært at ændre vaner – og med denne sænkelse af afgifter lægges en endnu større del af ansvaret på det enkelte individ.”
Clara Windeløv peger i sidste ende på, at hun på den ene side forstår og bifalder ønsket om at forenkle systemerne og skabe bedre vilkår for erhvervslivet. På den anden side mener hun at det er et problematisk signal at sende, når vi samtidig ønsker mere sundhed i Danmark. .
“Som tandlæge og mor ønsker jeg først og fremmest, at børn får en sund start og gode vaner, der holder hele livet. Vi kan sagtens hygge – men vi skylder de næste generationer at sende de rigtige signaler. Billigere slik og søde sager gør det modsatte,” siger hun.
Ifølge Clara Windeløv handler det i sidste ende om at gøre de sunde valg lettere i hverdagen. Hun henviser blandt andet til Morten Münsters pointer om, at varige resultater ikke skabes gennem store, ekstraordinære indsatser, men gennem små, realistiske vaner, som vi kan holde fast i over tid (jf. bogen ‘Afdelingen for magisk tænkning’).
“Viden alene ændrer ikke adfærd. Derfor må vi som samfund hjælpe hinanden med at skabe rammer, der gør det nemmere at vælge det sunde – både for tænderne og for kroppen. Ellers risikerer vi, at en kortsigtet økonomisk gevinst ender som en langsigtet regning for folkesundheden,” afslutter Clara Windeløv.