Sjældent udbudt partnerstilling

Partnertandlæge søges til klinik centralt beliggende i Holbæk  

Jobtype
Partnertandlæge
Tiltrædelse
Snarest eller efter aftale med dig
Lokation
Ahlgade 50, 4300 Holbæk
Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende til samtale

Er du vores nye partnertandlæge?


Om stillingen
Hos Colosseum Tandlægerne i Holbæk søger vi en ny kollega. Colosseum Tandlægerne Holbæk ligger centralt placeret midt i Holbæk på Ahlgade. Holbæk har ca. 70.000 indbyggere. Vi har 9 behandlingsrum på klinikken. Vi er 5 tandlæger, 2 tandplejer, 5 klinikassistenter, 1 receptionist og 1 klinikleder, som varetager den daglige administration og drift.

Som partnertandlæge er din rolle at stå for den faglige udvikling på klinikken. Du overtager en etableret stilling og kan derfor forvente en fuld aftalebog.

Om dig
Som person har du god energi, du er smilende, omhyggelig og empatisk. Du trives i en travl hverdag med fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi lægger stor vægt på at have en god fælles ånd, hvor vi til enhver tid hjælper hinanden og løfter i fælles flok. Du har bred behandlingserfaring, herunder også gerne erfaring med implantat operationer o. lign.

Det er vigtigt, at du kan indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af klinikken, at du som faglig leder kan træffe beslutninger og står som ansvarlig for klinikkens faglige og kvalitetsmæssige drift.

Vi tilbyder
En spændende stilling på en tandlægeklinik med masser af patienter. Du vil have ca. 30-32 stoletimer + møder pr. uge.

Vores ønsker er, at du løbende udvikler dine faglige kompetencer. Med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambition at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse.

Som en del af vores team får du adgang til et professionelt netværk af dedikerede behandlere og partnertandlæger både nationalt og internationalt. Vi tilbyder en attraktiv provisionsordning, bonusmuligheder og fordele som sundhedsforsikring.

Om Colosseum Tandlægerne
Vores primære fokus, næstefter at yde vores patienter den bedst mulige behandling, og vores ansatte en god og moderne arbejdsplads med et energisk arbejdsmiljø, er at hjælpe andre. Vi er stolte over vores ”Good Neighbour”-program, hvor vi som klinik gør noget godt for trængende i vores lokalområde, samtidig med at vi er hovedsponsor for Tandsundhed Uden Grænser (TUG). Udover vores lokale indsatser giver vores ejer hvert år sit fulde udbytte til vores familieejede fond Jacobs Foundation – en velgørenhedsfond med særlig fokus på forskning i børn og unges udvikling. Se mere om vores velgørende projekter HER. Colosseum Tandlægerne er Great Place to Work certificeret – det kan du læse mere om HER.

Colosseum Dental Group er Europas førende udbyder af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.

Kontakt

Hvis ovenstående har vagt din interesse, så tøv ikke med at kontakte Area Manager:
June Andersen
60 16 01 64

Send din ansøgning

Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 128 MB.