1. juli 2021 Tandplejere Ballerup

Vi har travlt og vil gerne have dig med på holdet

Søger du nye udfordringer og trives du i en spændende og udviklende hverdag, hvor høj faglighed, medansvar og gode erfarne kollegaer er nøgleord? Er du en stærk kommunikator og menneskekender, som med professionel og tillidsvækkende udstråling får patienter til at føle sig trygge og velinformerede? Så er du måske vores nye tandplejer.

Om klinikken

Colosseum Tandlægerne Ballerup ligger midt i Danmarks ”Silicon Valley”, som rummer landets største koncentration af højteknologiske virksomheder med ca. 20.000 arbejdspladser inden for IT og teknologi. Ballerup har ca. 50.000 borgere.

Klinikken er i 2019 blevet ombygget og udvidet til det dobbelte areal. Vi råder i øjeblikket over 6 topmoderne behandlingsrum. Inden for 3 år er vi gået fra 3 behandlere til 2 tandplejere og 4 tandlæger, samt en ekstern kirurg. Vores dygtige og dedikerede team består herudover af en klinikchef, der sørger for den daglige administration, to receptionister, samt seks klinikassistenter.

Klinikken er i en rivende udvikling med en betydelig patienttilgang.

Vi tilbyder

Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø. Derfor afsætter vi også tid til behandler- og personalemøder.

Du vil opleve, at vi prioriterer at vores tandplejere varetager alle FU’er og PA-behandlinger, så du kan forvente en travlt hverdag. Vi tilbyder desuden gode løn- og personaleforhold, med tilbud om sundhedsforsikring.

Derudover får du hos os et professionelt netværk af tandplejere – både i Danmark og internationalt.

 

Om dig

Det er vigtigt for os, at du er omsorgsfuld, energisk og en god håndværker. Samtidig sætter du en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den bedst mulige behandling. Du er grundig i din diagnostik, og kender til vigtigheden af, at patienterne henvises videre til tandlægebehandling, når der er behov herfor.

Vi lægger vægt på, at du:

  • selvstændigt kan udføre alm. tandplejearbejde
  • er i stand til at overskue længere behandlingsforløb
  • kan føre en sufficient journal og skriver og taler korrekt dansk
  • kan beskrive røntgenbilleder
  • agerer professionelt både internt og over for patienterne

Erfaring med Dental Suite er desuden en fordel, men ikke et krav.

 

Om Colosseum Tandlægerne

Vores hovedfokus, næstefter at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, og vores ansatte en god og moderne arbejdsplads med et energisk arbejdsmiljø, er at hjælpe andre. Derfor ser vi gerne at man som ansat har lyst til at bidrage til vores ”Good neighbour”-program, hvor vi som klinik gør noget godt for trængende i vores lokalområde.

Vi er hovedsponsor for Tandsundhed Uden Grænser (TUG), og er gerne behjælpelig hvis du ønsker at komme på dentalmission i udlandet. Udover vores lokale indsatser giver vores ejer hvert år sit fulde udbytte til vores familieejede fond Jacobs Foundation – en velgørenhedsfond med særlig fokus på forskning i børn og unges udvikling.

 

Kontakt

Har ovenstående din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Klinikchef Karin Holmbach: karin.holmbach@colosseumklinikken.dk

 


Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.