Korrektion af krydsbid med Invisalign

Krydsbid betegner en afvigelse i tandstillingen, hvor de to tandrækker lukker skævt sammen i siderne.  Det kan være ensidigt eller dobbeltsidig.. Krydsbid kan føre til tyggeproblemer, slid på tænderne og risikere at  give kæbeledsproblemer. Det kan også påvirke udseendet, da ansigtet og smilet kan fremstå asymmetrisk.

Hvad er årsagerne til krydsbid?

Krydsbid skyldes ofte arvelige faktorer, men det kan også opstå, hvis der er pladsmangel i tandrækken, eller hvis tænderne bryder frem på en forkert placering. I nogle tilfælde kan krydsbid give smerter i kæbeleddet, hvilket yderligere kan forværre tygge- og taleproblemer.

Vaner i barndommen, såsom mundånding, tommelfingersutning eller langvarig brug af sut, kan også bidrage til udviklingen af krydsbid – især hvis det står på i længere tid.

Det er vigtigt at opdage og behandle krydsbid tidligt, da det ellers kan føre til mere omfattende problemer senere i livet.

Kan man behandle krydsbid?

Ja, krydsbid kan som regel behandles med tandregulering, og det er især effektivt, hvis behandlingen igangsættes tidligt – mens kæberne stadig udvikler sig. Tandbøjle (fx togskinner eller usynlige skinner som Invisalign) anvendes ofte til at korrigere tandpositionen og skabe et mere harmonisk bid.

Hos voksne kan behandlingen tage lidt længere tid, men den kan stadig give gode resultater.

Hvis krydsbiddet påvirker tyggefunktionen, kan man i nogle tilfælde anvende en bidskinne for at forbedre funktionen og mindske belastningen.

Vil du vide mere?

Kontakt din tandlæge hos Colosseum Tandlægerne for rådgivning og information om dine behandlingsmuligheder.