Alt der er værd at vide om saksbid
Saksbid er en tandstilling, hvor de øverste tænder bider udenfor de nederste tænder. Man kan beskrive det som, når bladene på en saks skærer hinanden, ergo navnet saksbid.
Ved saksbid er overkæben typisk større end underkæben, som kan skyldes, at overkæben er for bred, eller at tænderne hælder meget. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange tænder der er involveret i et saksbid, men både tænder foroven og forneden samt tænder foran og bagved kan være påvirket af bidet.
Saksbid kan forårsage forskellige problemer, såsom hovedpine, problematikker med kæbe og kæbeled samt skæv ansigtsform. Har du saksbid, eller mistænker du at have det, bør du søge egen tandlæge eller ortodontist for at drøfte problemstillingen og eventuelle behandlingsformer, fx usynlig tandretning.
Hvad kan forårsage saksbid?
Der er forskellige faktorer, der kan forårsage et saksbid kontra et normalt bid, hvor tænderne i overmunden hviler lige foran tænderne i undermunden. Typiske årsager til saksbid er:
- Genetik: Mange tandproblematikker er arvelige, så hvis en forælder har haft saksbid, er det sandsynlighed for, at dennes barn også vil udvikle det.
- Tandplacering: Skæv eller forkert tandplacering, forårsaget af fx tidligt tab af mælketænder, tommelfingersutning eller overforbrug af sut.
- Kæbeudvikling: Diversitet i over- og underkæbens vækst, fx hvor overkæben vokser hurtigere eller bliver bredere end underkæben.
- Andre årsager: Traumer på kæben eller tumorer i kæben/munden kan også resultere i saksbid.
Typiske symptomer på saksbid
Mistænker du at have et saksbid, kan du gennemgå nedenstående typiske symptomer og se, om nogle af dem kendetegner dig og din situation:
- Synlige tandforskydninger, hvor tænderne foroven bider udenfor tænderne forneden.
- Tandslid, hvor visse tænder har slidte tandflader, som kan blive følsomme over tid.
- Kæbesmerter, hvor bidet kan føre til spænding og smerter i kæbemusklerne.
- Tyggeproblemer, hvor det kan være svært at tygge maden ordentligt, og hvor der er øget risiko for bid i tunge og kinder.
- Hovedpine, som typisk er forårsaget af spændinger i kæbemusklerne.
Kan du genkende flere af ovenstående symptomer, bør du søge relevant sundhedspersonale, så dit bid kan blive undersøgt nærmere, og du kan komme i dialog om, hvad der muligvis kan afhjælpe dig med symptomerne, om du har udviklet et saksbid eller ej.
Sundhedsmæssige konsekvenser af saksbid
Hvis du har udviklet et saksbid, kan det have flere negative konsekvenser for din mund, dine tænder og din velvære. Du kan fx ubevidst kompensere for et saksbid ved at slide mere på nogle tænder, som kan føre til unormalt slid og svækkelse af tænderne. Den skæve tandstilling kan også skabe spændinger i kæbemusklerne, hvilket både kan forårsage smerter i kæben samt spændingshovedpine.
Nogle personer med et saksbid oplever desuden problemer med at udtale visse lyde korrekt, problemer med at tygge maden effektivt, samt asymmetri i ansigtet, hvilket kan påvirke selvværdet i en negativ retning.
Invisalign – populær behandlingsmetode til saksbid
Har du udviklet et saksbid, bør du søge tandlæge eller ortodontist, så du og dit bid kan blive undersøgt til bunds, og dine eventuelle gener og smerter kan afhjælpes. Et saksbid, der ikke bliver taget hånd om, kan resultere i fremtidige komplikationer, så jo tidligere du kan komme i behandling, jo bedre.
Der findes flere behandlinger, der kan afhjælpe et saksbid. Hvilken behandling der er bedst for dig og dit bid afhænger af din situation og dine behov. Et bud på en behandlingsmetode, som er populært hos mange med tandproblemer, er Invisalign, som er en moderne og tæt på usynlig tandretningsmetode.
Invisalign er bøjler af usynlige tandskinner, som kan tages af. Skinnerne bliver produceret specifikt til dine tænder, og for optimal effekt skal du gå med skinnerne i 20-22 timer i døgnet. Et Invisalign-forløb varer som regel et halvt til et helt år, og skinnerne skiftes 2 gange månedligt, for at dine tænder gradvist bliver rettet.