KÆRE PATIENTER

Fra mandag d. 20. april har Sundhedsstyrelsen bestemt at tandlæger, såvel som hospitaler, speciallæger og praktiserende læger må genoptage arbejdet således at sygdomme, der ikke skyldes Covid-19, ikke forværres eller overses. Det er vi naturligvis meget glade for, da det betyder, at sygdomme i tænder, tandkød og mundhule som vi opdager ved almindelige eftersyn, ikke forværres yderligere med alvorlig udvikling til følge. Det betyder ligeledes, at alle akut opståede tilfælde siden d. 18. marts, nu endelig kan færdiggøres.

DU KAN FØLE DIG SIKKER VED AT KOMME HOS OS

Vi har mange års erfaring med at håndtere hygiejnen i vores behandlingsrum på en måde, der gør at smitte mellem patienter og personale, og patienter imellem, elimineres. Det er vi ret stolte af og det er en konstant fremadrettet proces som hele tiden tilrettes. Derfor har det kun været nødvendigt at indføre ganske få yderligere tiltag, for at efterleve Sundhedsstyrelsens øgede krav i forbindelse med Covid-19-tiden. Når du møder os på klinikken, vil vi således, udover vores normale værnemidler, også være udstyret med hætte, visir og dragt.

VI SØRGER FOR GOD AFSTAND

For at sikre, at der ikke kan opstå for tæt kontakt mellem mennesker i vores venteværelse, er vores stole sat med afstand. Vi afsætter ligeledes 15 minutter ekstra til hver patient, for at undgå enhver form for trængsel. Derudover er det kun tilladt at komme på klinikken, hvis man ikke udviser symptomer på Covid-19 (hoste, feber, ondt i halsen).

Har du en aftale hos os, og tilhører du en risikogruppe, beder vi dig kontakte klinikken telefonisk så vi på forhånd kan sikre os, at dine behov bliver tilgodeset. Vi har også mulighed for at henvise til en Covid-19 test, så du kan behandles optimalt, hvis du er testet negativ på denne.

Vi henstiller til at vores patienter kommer alene til deres aftaler, og kun har ledsager med, hvis dette er strengt nødvendigt. Alle skal benytte sig af vores håndsprit ved ankomsten til klinikken og igen når man forlader klinikken.

 

DIT SMIL ER DET VIGTIGSTE FOR OS

Klinikken følger strenge hygiejniske retningslinjer. Vi bruger godkendte værnemidler til alle behandlinger, og sørger for at der er god plads mellem patienterne. Her er en lille guide til dig der skal besøge os:

  • Book din tid telefonisk
  • Kom alene til din behandling. Vi skal være så få som muligt på klinikken
  • Kom præcist til den aftalte tid – ikke før
  • Benyt vores sprit, når du ankommer til klinikken. Behold derefter din telefon i tasken eller lommen

 

Vi glæder os til igen at se jer alle på klinikken igen.