Tandplejer, fast stilling

Tandplejer søges til vores klinik i Næstved

Jobtype
Tandplejer 30-37 timer
Tiltrædelse
Efter aftale med dig
Lokation
Kindhestegade 2, 1. sal, 4700 Næstved
Ansøgningsfrist
Samtaler holdes løbende

Vores søde tandplejer Louise, er kommet ind på sit drømmestudie, og derfor mangler vi dig til at overtage hendes fyldte aftalebog.

Om dig

Du indgår i et behandlerteam på 6 behandlere, hvor samarbejde og sparring er en vigtig del af vores hverdag. Klinikkens assistenter er meget erfarne og kender klinikken og vores patienter igennem lang tid.

Det er vigtigt for os, at du er en god menneskekender, er omsorgsfuld, energisk, en god håndværker og at du sætter en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den behandling, der er dem bedst mulig. Du er grundig i din diagnostik, er vild med PA-behandling og kender til vigtigheden af, at patienterne henvises videre til tandlægebehandling når der er behov herfor.

Om du er en erfaren tandplejer der søger nye ”munde” at behandle, om du er nyuddannet, eller med få år i tand-bagagen, så står hele teamet klar til at hjælpe dig godt i gang.

Om os

Vi er et team bestående af både tandlæger, tandplejere, mange dygtige klinikassistenter, receptionist og klinikleder. Vi bor lige i hjertet af Næstved, med nem afgang til klinikken både i bil og med offentlig transport.

Vi er et velfungerende team, der alle tager ansvar og løfter i flok. Vi har fokus på fællesskabet og vægter det sociale højt. Vi prioriterer faglig sparring og finder det vigtigt og givende at afsætte tid til kontinuerlige behandlermøder, månedsmøder og personalemøder. Det er vigtigt for os som team, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø, hvor vi altid kan regne med hinandens hjælp. Vi er en del af Colosseum Tandlægerne, med 30 tandklinikker fordelt over hele landet, samt 2 laboratorier. Vi er certificeret Great Place To Work klinikker.

Klinikken tilbyder naturligvis alt indenfor almindeligt tandlægearbejde. Din egen aftalebog vil være fyldt op med spændende behandlinger, hvoraf PA vil fylde en stor del.

Vi er fleksible på arbejdstid, men håber du er interesseret i 30-37 timer om ugen.

Vi glæder os rigtig meget til at møde dig

Kontakt

Har jobbet din interesse, eller har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikleder Kathrine Ravn
Kathrine Ravn
2666 1583

Send din ansøgning

Slip fil her eller
Max. file size: 128 MB.