Tandlæge Slotsgade, Odense

Fast stilling med mulighed for kirurgi

Jobtype
Tandlæge
Tiltrædelse
Marts/april 2023
Lokation
Slotsgade 18, 5000 Odense
Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende

Vi har sammensat en super spændende stilling til dig, der brænder for god tandpleje og som har interesse for kirurgisk arbejde.

Vi tilbyder dig en stilling i et stærkt fagligt miljø, en fantastisk arbejdskultur, med dejlige kollegaer og mange loyale patienter. 

Om dig

Du indgår i et stærkt behandlerteam med både tandlæger og tandplejere, hvor samarbejde og sparring er en vigtig del af hverdagen. Klinikkens assistenter er meget erfarne og kender klinikken og vores patienter, gennem mange år. Grundet klinikkens gode omdømme og virke som henvisningspraksis, er vores aftalebøger fyldt op med mange spændende behandlinger og mange nye patienter.

Det er vigtigt for os, at du er en god menneskekender, at du er  omsorgsfuld, energisk og en god håndværker samt at du sætter en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den behandling, der er bedst for dem. Du er grundig i din diagnostik og samtidig kræver stillingen  at du har kendskab til større behandlingsplanlægning. Har du erfaring med – og interesse for kirurgi, særligt amotio, kan du samtidig få mulighed for at overtage en stor del af disse behandlinger. På sigt ønsker vi, at du også kan varetage en del af vores mange implantatbehandlinger.

Vi forestiller os, at du er en erfaren tandlæge med nogle år i bagagen som udøvende tandlæge i privat praksis. Vi anvender Dental Suite, og har du kendskab hertil er det en fordel, men ellers står vi klar til at lære dig programmet. Du vil især få medvind hos os, hvis du er interesseret i – og byder ind med sparring, er fagligt dygtig og selvkritisk, kollegial og social og hvis du ser muligheder frem for begrænsninger samt at du er sød og smilende overfor dine patienter såvel som kollegaer.

Om os

Vi er et team bestående af både tandlæger og tandplejere, flere erfarne klinikassistenter, receptionister, en elev, samt en klinikchef. Vi arbejder på en større klinik i hjertet af Odense.

Vi er et velfungerende team, der tager ansvar og løfter i flok. Vi har fokus på fællesskabet og vægter det faglige og sociale højt. Vi prioriterer faglig sparring og finder det vigtigt og givende at afsætte tid til kontinuerlige behandlermøder og personalemøder. Det er vigtigt for os som team, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø, hvor vi altid kan regne med hinandens hjælp.

Klinikken tilbyder naturligvis alt indenfor almindeligt tandlægearbejde, og prioriterer kontinuerlig efteruddannelse. Derudover er vi henvisningspraksis for kompliceret endodonti og kirurgi.

Colosseum Tandlægerne

Vi er hovedsponsor for Tandsundhed Uden Grænser (TUG) og er gerne behjælpelige, hvis du ønsker at komme på dentalmission i udlandet. Udover vores lokale indsatser går vores overskud via vores ejer – den familieejede fond Jacobs Foundation – til velgørenhed.

Vi har et ønske om, at du løbende udvikler dig fagligt, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse. https://academy.colosseumdental.com

Kontakt

Har ovenstående din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Jørgensen på tlf. 40479646 eller mail; [email protected]

Timeantal; 28 -37 timer ugentligt.

Opstart; Marts/april 2023

Vi indkalder løbende til samtale.

CV bedes sendes til ovenstående mail.

Kontakt

Ved interesse eller spørgsmål til jobbet, kontakt gerne klinikkoordinator Katrine Jørgensen
Katrine Jørgensen
+45 40479646

Send din ansøgning

Slip fil her eller
Max. file size: 128 MB.