PARTNERTANDLÆGE TIL VORES KLINIK I DRAGØR

Er du på udkig efter nye udfordringer og betyder høj faglighed, medansvar og godt samarbejde meget for dig? Så er du måske vores nye partnertandlæge!

Jobtype
Partnertandlæge
Tiltrædelse
Efter aftale
Lokation
Kongevejen 18, 2791 Dragør
Ansøgningsfrist
Snarest muligt, samtaler afholdes løbende

Du har nu en helt unik mulighed for en partnerstilling på en klinik med et rigtig godt patientgrundlag og et meget stort potentiale.

Colosseum Tandlægerne Dragør er en skøn klinik beliggende centralt på torvet i den gamle by. Vi har 5 behandlingsrum. Vi er 3 tandlæger, 2 tandplejere, dygtige klinikassistenter og en klinikchef, der varetager den daglige drift.

Vi fungerer som henvisningsklinik i implantologi og PA kirurigi, og du vil opleve, at vi prioriterer at vores tandplejere varetager alle FU’er og PA-behandlinger, så du som tandlæge kan fokusere på at levere høj kvalitet på alle tandlægerelevante behandlinger.

Om dig

Som person har du god energi, du er smilende, omhyggelig og empatisk, og du trives i en travl hverdag. Vi lægger stor vægt på at have en god fælles ånd, hvor vi til enhver tid hjælper hinanden og løfter i fælles flok.

Du har bred behandlingserfaring og prioriterer selvfølgelig at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den rigtige behandling.

Du er grundig i din diagnostik, røntgenbeskrivelse og journalføring, og du sætter en ære i at lave den bedst mulige behandling hver gang.

Som partnertandlæge er det vigtigt, at du har lyst til at varetage et fagligt ansvar på klinikken og, at du har energien og modet på, at engagere dig i at gå forrest og vise vejen for de øvrige behandlere.

Vi tilbyder

En spændende stilling på en ældre flot klinik, der anvender det nyeste teknologi.

Du vil have min. 30 stoletimer + møder pr. uge.

Vi ønsker, at du løbende udvikler dig fagligt, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse.

Derudover får du hos os et professionelt netværk af ligesindede behandlere og partnertandlæger – både i Danmark og internationalt. Vi tilbyder fordelagtig provision samt bl.a. sundhedsforsikring.

Om Colosseum

Først og fremmest er vores målsætning altid at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, samtidig med, at vores ansatte oplever en god og moderne arbejdsplads med et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om at hjælpe andre.

Velgørenhed er en vigtig del af vores DNA. Via vores ”good neighbour”-program søger vi aktivt at hjælpe trængende i lokalområdet, og som hoved partner til Tandsundhed Uden Grænser (TUG) er vi gerne behjælpelige, hvis du ønsker at deltage i dentalmissioner i udlandet.

Overskuddet fra Colosseums 300 europæiske tandklinikker går til vores ejer Jacobs AG, der hvert år giver sit fulde udbytte til den velgørende fond Jacobs Foundation. Fonden har til formål at forbedre vilkår for læring, udvikling og uddannelse for børn og unge i hele verden.

Citat:

”Hos Colosseum bliver der tænkt i større baner og retninger, og koncernen har en lang bagudrettet erfaring og en fremtidig retning, der er med til at udvikle de danske klinikker. Jeg er nu påbegyndt et Master Curriculum-program i endodonti ved Colosseum Academy. Det er undervisning på et professionelt niveau. Deltagerne kommer fra alle lande, hvor Colosseum har klinikker, og den internationale stemning giver et løft. I det hele taget kan jeg lide følelsen af at være del af en større enhed, både i DK og rundt i Europa.”

Tandlæge og partner Kirsten Rysgaard, Colosseum Tandlægerne Odense 

Kontakt

Ved interesse eller eventuelle spørgsmål, kontakt gerne Area manager June Andersen
June Andersen
60 16 01 64

Send din ansøgning

Slip fil her eller
Max. file size: 128 MB.