17. august 2020 Ballerup, Herlev, Holbæk, Kongens nytorv, Kongensgade, Køge, Næstved, Nørreport, Nytorv, Odense, Østerport, Roskilde, Slotsgade, Sønderborg, Vejle

BLIV EN DEL AF COLOSSEUM

TOP-MODERNE FACILITETER OG STORT FAGLIGT FÆLLESSKAB

Brænder du for tandlægefaget og vil du gerne arbejde på nogle af landets mest moderne klinikker, og altid med omfattende digitalt og højteknologisk udstyr?

Så er muligheden der hos Colosseum hvor vi snart fortsætter vores ekspansion i hele landet, og derfor får et øget behov for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Colosseums udvikling i Danmark har taget fart de seneste par år, og snart har vi mange klinikker i hele landet. Vi er Europas hurtigst voksende tandlægekæde, og vores ejer er én af verdens største private velgørende fonde, der støtter massivt op om vores mission om at levere moderne tandpleje af højeste kvalitet til gavn for vores patienter.

Hos Colosseum er formålet ikke kun at levere tandpleje i højeste kvalitet, men også at give tilbage til de lokale samfund og engagere sig i velgørenhedsarbejde for samfundets mest sårbare grupper. Vi er bl.a. stolt hovedpartner hos Tandsundhed uden Grænser, hvor vi støtter økonomisk og aktivt op om foreningens arbejde og missioner. Vi er også utroligt stolte over, at 100% af vores ejers udbytte går til Jacobs Foundation, der arbejder for at sikre alle verdens børn de bedste vilkår for læring og udvikling.

Vi forventer at du er glad, smilende og professionel, og at du formår at få patienterne til at føle sig trygge. Du har gå-på-mod og viljen til at indgå som en positiv og aktiv del af et behandlingsteam. Du trives i en travl hverdag, du er omhyggelig, empatisk og stolt af dit arbejde – og så stiller du høje krav til dig selv og din faglige udvikling.

Vi tager din faglige udvikling seriøst. Høj kursusaktivitet, fagligt engagement og løbende erfaringsudvikling i Colosseums danske og internationale netværk sikrer, at vi er på forkant med udviklingen inden for tandlægefaget, så vi kan tilbyde vores patienter alle behandlingsformer – fra almindelig forebyggende tandpleje til kosmetiske behandlinger og avanceret implantatkirurgi.

Du kan forvente, at vi gør os umage for, at du føler dig godt tilpas og at vi giver dig de optimale menneskelige, faglige og fysiske rammer for et positivt arbejdsmiljø og en karriere i udvikling.

Vi glæder os til at høre fra dig!