8. september 2020 Klinikassistenter Roskilde

Colosseum Tandlægerne Roskilde er en moderne og travl klinik i hjertet af Roskilde. Vi søger lige nu en 37 timers klinikassistent og en 35 timers klinikassistent/receptionist til at indgå i vores team på 3 tandlæger, 3 tandplejere, 4 klinikassistenter og 1 klinikkoordinator.

Vi tilbyder en professionel arbejdsplads, hvor vi hver dag yder en høj faglig standard i alt hvad vi foretager os. Vi har travlt, men samtidig altid mulighed for at pleje det gode kollegaskab.

 

Vi søger en klinikassistent med et højt fagligt niveau, faglig stolthed, godt med erfaring og stort overblik. Erfaring med kirurgi er en fordel.

Vi kan tilbyde følgende arbejdstider:

Mandag                   Tirsdag                     Onsdag                    Torsdag                   Fredag

12.45 – 19.00           07.45 – 16.00           06.30 – 13.00           07.45 – 16.00           07.45 – 17.00

 

Vi søger også en klinikassistent/receptionist, ligeledes med et højt fagligt niveau, faglig stolthed og stort overblik. Da din tid bliver mellem receptionen og klinikassistentarbejde, har vi brug for, at du har erfaring med:

  • Patientmodtagelse
  • Foretage indkald/rykkerindkald/dropout m.m.
  • Optimere aftalebog (Dental Suite), således behandlernes arbejdsdag effektiviseres
  • Håndterer tidsbestilling/afbud
  • Håndtere forsikringssager, kommunesager m.m.
  • Eksportere og importere fra EDI-portalen
  • Fakturere og sørge for betaling
  • Varetage lettere kontering, godkendelse af regninger, bogføring samt kasseopgørelse
  • Tale og skrive dansk fejlfrit

 

Vi kan tilbyde følgende arbejdstider:

Mandag                   Tirsdag                     Onsdag                    Torsdag                   Fredag

12.00 – 19.00           09.00 – 18.00           08.00 – 13.00           09.00 – 16.00           07.30 – 16.00

 

Personlige kvalifikationer:

Du er glad, smilende og energisk, og det er helt essentielt, at du formår at få patienterne til at føle sig godt tilpas. Vi forventer, at du er rutineret, dygtig og arbejder selvstændigt. At du går til opgaverne professionelt og med godt humør. Det er ligeledes en nødvendighed, at du er god til at samarbejde med resten af teamet.

 

———-

Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.

I Danmark er der nu over 200 medarbejdere på 14 Colosseumklinikker – og der er flere på vej.