26. maj 2021 Tandplejere Esbjerg

Et stærkt hold af kolleger står klar til at tage imod dig i skønne Esbjerg.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team der bringer det bedste frem i dig, et team der altid bakker dig op, og som hjælper dig med at udvikle dig som tandplejer. Alt sammen på en lækker klinik, som du bare må opleve.

Om os

Vi er et velfungerende team, der alle tager ansvar og løfter i flok. Vi har fokus på fællesskabet og vægter det sociale højt. Vi har været på flere faglige og sociale ture sammen, og vi ønsker at kende hinanden rigtig godt.

Du vil indgå i et stærkt behandlerteam, hvor samarbejde og sparring er en vigtig del af hverdagen. Klinikkens assistenter er meget erfarne og kender vores patienter igennem lang tid. Vores tandplejere har travlt , så vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi er et team bestående af tandlæger, specialtandlæger og tandplejere, mange dygtige klinikassistenter og en klinikchef. Vi arbejder på en stor og moderne klinik i hjertet af Esbjerg. Klinikken er ligeledes henvisningspraksis indenfor ortodonti og kirurgi.

Vi har gode personaleforhold med fleksible arbejdstider og tilbud om sundhedsforsikring.

Om dig

Om du er nyuddannet eller en erfaren tandplejer er ikke altafgørende. Vi tilbyder altid en mentorordning, så du bliver klædt godt på til dit nye job.

Du lykkes hos os, hvis du byder ind med sparring, er kollegial og social, ser muligheder frem for begrænsninger og er klar til et arbejde med en masse søde patienter.

Det vigtigste for os er, at du er en god menneskekender, er omsorgsfuld, energisk, grundig i din diagnostik og du sætter en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den bedst mulige behandling.

Vi har et ønske om, at du løbende udvikler dig fagligt, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse.

Om Colosseum Tandlægerne

Vores hovedfokus, næstefter at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, og vores ansatte en god og moderne arbejdsplads med et energisk arbejdsmiljø, er at hjælpe andre. Derfor ser vi gerne at man som ansat har lyst til at bidrage til vores ”Good neighbour”-program, hvor vi som klinik gør noget godt for trængende i vores lokalområde.

Vi er hovedsponsor for Tandsundhed Uden Grænser (TUG), og er gerne behjælpelig hvis du ønsker at komme på dentalmission i udlandet. Udover vores lokale indsatser giver vores ejer hvert år sit fulde udbytte til vores familieejede fond Jacobs Foundation – en velgørenhedsfond med særlig fokus på forskning i børn og unges udvikling.

Kontakt

Har ovenstående din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte klinikchef Anni Lambertsen på anni.lambertsen@colosseumklinikken.dk


Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.