23. oktober 2020 Tandplejere Roskilde

VI SØGER EN TANDPLEJER TIL VORES KLINIK CENTRALT I ROSKILDE

Vi har stor tilgang af patienter, og har derfor behov for en tandplejer, der finder det spændende og fagligt udfordrende at opbygge sin egen stilling. Vi har masser af søde patienter der allerede nu mangler dig som tandplejer.

 

Om os

Colosseum Tandlægerne Roskilde er en moderne og travl klinik i hjertet af Roskilde.  Vi er et  velfungerende team bestående af 3 tandlæger, 2 tandplejere, 4 klinikassistenter og 1 klinik-koordinator, som alle glæder sig til at tage imod dig som ny kollega og sparringspartner.

Som team har vi fokus på fællesskabet og løfter i flok. Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø, som er en vigtig del af vores kultur. Derfor afsætter vi også tid til behandlermøder og personalemøder.

 

Om dig

Ønsker du at supplere en nuværende stilling med 2 dage om ugen hos os? Med mulighed for flere dage på sigt? Eller ønsker du at starte på 3 dage om ugen og arbejde stillingen op?

Så er det netop dig vi ønsker at møde.

Det er vigtigt for os at du er en god menneskekender, omsorgsfuld og energisk. Du er en god håndværker og sætter en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag vælger den bedst mulige behandling.

 

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling på en flot klinik, der anvender det nyeste og mest moderne udstyr. Vi ønsker, at du løbende udvikler dig fagligt, og etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse.

Derudover får du hos os et professionelt netværk af ligesindede behandlere – både i Danmark og internationalt.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.

 

Om Colosseum Tandlægerne

Først og fremmest er vores målsætning altid at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, samtidig med, at vores ansatte oplever en god og moderne arbejdsplads med et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om at hjælpe andre.

Velgørenhed er en vigtig del af vores DNA. Via vores ”good neighbour”-program søger vi aktivt at hjælpe trængende i lokalområdet, og som hovedpartner til Tandsundhed Uden Grænser (TUG) er vi gerne behjælpelige, hvis du ønsker at deltage i dentalmissioner i udlandet.

Overskuddet fra Colosseums 300 europæiske tandklinikker går til vores ejer Jacobs AG, der hvert år giver sit fulde udbytte til den velgørende fond Jacobs Foundation. Fonden har til formål at forbedre vilkår for læring, udvikling og uddannelse for børn og unge i hele verden.

 

Kontakt

Har ovenstående din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Klinikkoordinator Jette Richland på jette.richland@colosseumklinikken.dk.

 

 


Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.