17. november 2021 Tandlæger Aalborg

Vi mangler dig, som ønsker at udvikle dig på en klinik hvor høj faglighed, medansvar og gode kollegaer er nøgleord.

Vi tilbyder en stilling i et stærkt fagligt miljø, med gode kollegaer og mange loyale patienter. Klinikken er desuden henvisningspraksis i kirurgi.

 

Om dig

Du indgår i et behandlerteam på både tandlæger og tandplejer, hvor samarbejde og sparringen er en vigtig del af vores hverdag. Klinikkens assistenter er meget erfarne og kender klinikken, og vores patienter igennem mange år. Vores aftalebøger er fyldt op med mange spændende behandlinger, da vi dagligt får en del nye patienter, grundet klinikkens gode omdømme.

Det er vigtigt for os, at du er en god menneskekender, er omsorgsfuld, energisk, en god håndværker, og at du sætter en ære i at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den behandling, der er bedst mulig. Du er grundig i din diagnostik, og er du nyuddannet har du en naturlig interesse for at blive den bedste tandlæge.

 

Om du er nyuddannet eller erfaren, er ikke vigtigt for os

Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang. Du lykkes hos os, hvis du er interesseret i – og byder ind med sparring, er fagligt dygtig og selvkritisk, er kollegial og social, ser muligheder frem for begrænsninger, og er sød og smilende. Er du nyuddannet og ønsker at tage din JUS samtidig med din ansættelse hos os, så hjælper vi selvfølgelig med at skabe kontakt til de kommunale klinikker i området, som vi i øvrigt har et rigtigt godt samarbejde med.

 

Om os

Vi er et team bestående af både tandlæger, tandplejer, klinikassistenter, elever og klinikchef. Vi er beliggende i Aalborg, og har parkering og offentlig transport lige uden for døren.

Vi er et velfungerende team, der alle tager ansvar og løfter i flok. Pr. 1.10.2021 blev vi en del af Colosseum Tandlægerne, hvilket vi er meget glad for og stolte over.

Vi har fokus på fællesskabet, og vægter det faglige og sociale. Vi prioriterer faglig sparring, og finder det vigtigt og givende at afsætte tid til kontinuerlige behandler- og personalemøder. Det er vigtigt for os som team, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde, i et uformelt og humørfyldt miljø, hvor vi altid kan regne med hinandens hjælp.

Klinikken tilbyder naturligvis alt indenfor almindeligt tandlægearbejde, og prioriterer kontinuerlig efteruddannelse. Vi tilbyder gode løn- og personaleforhold, med tilbud om sundhedsforsikring, samt fleksible arbejdstider.

Vi har ligeledes et ønske om, at du løbende udvikler dig fagligt, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse. Se mere her: https://academy.colosseumdental.com

Colosseum Tandlægerne

Vores hovedfokus, næstefter at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, og vores ansatte en god og moderne arbejdsplads med et energisk arbejdsmiljø, er at hjælpe andre. Udover flere lokale indsatser, går vores ejers fulde udbytte til velgørenhed, via. den familieejede fond, Jacobs Foundation.

Vi er derudover hovedsponsor for Tandsundhed uden grænser (TUG) og er gerne behjælpelig, hvis du ønsker at komme på dentalmission i udlandet. Udover vores lokale indsatser går vores overskud via vores ejer til velgørenhed.