4. maj 2022 Klinikassistenter Aalborg

Receptionist (klinikassistent) søges til Colosseum Tandlægerne Aalborg

 

Lisette, klinikkens dygtige receptionist skal på barsel og vi leder derfor efter dig – en erfaren receptionist der brænder for patientkontakt og god service til en fast stilling.

Vi søger en kollega, som er serviceminded og vil passe ind i et miljø, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, venlighed og imødekommenhed overfor patienter og kolleger.

Du bliver en del af en stabil og familiær personalegruppe, hvor vi alle kender hinanden godt og har tillid til hinanden. Vi prioriterer en sjov hverdag hvor faglighed, effektivitet og hjælpsomhed er i fokus.

Vi er en del af Colosseum Danmark, og teamet består af 4 tandlæger, 1 specialtandlæge, 1 tandplejer, vores dygtige assistenter samt 1 klinikkoordinator.

Stillingen er på 30 timer om ugen med en ugentlig fridag, og dit arbejde vil primært være at passe vores travle reception med alt hvad dette indebærer af patientkontakt og booking af aftalebøger.

Vi søger dig der:
  • Er uddannet klinikassistent
  • Kan smile og bevare et godt humør, også i telefonen, overfor kolleger og patienter – hver dag
  • Er ”danmarksmester” i at pakke en aftalebog
  • Gerne har erfaring med Dental Suite, dette er dog ikke et krav
  • Brænder oprigtigt for at varetage receptionsarbejde
  • Kan varetage kontakt med eksterne samarbejdspartnere, kommune og forsikringsselskab
  • Er team player, og aktivt medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Er ordensmenneske, nysgerrig, pligtopfyldende og ikke mindst mødestabil