28. april 2022 Holbæk

HAR DU EN ENTREPRENØR I MAVEN OG BRÆNDER DU FOR AT SKABE RESULTATER OG SIKRE ET GODT ARBEJDSMILJØ?

Er du menneskekender, med et stort overblik og en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver? Kan du håndtere ”den svære samtale” på en konstruktiv måde, og ser du løsninger frem for udfordringer? Så er det måske lige netop dig vi leder efter til stillingen som klinikchef for vores klinikker i Holbæk centrum.

 

Colosseum Tandlægerne i Holbæk er på nuværende tidspunkt fordelt på 2 klinikker i Holbæk. Vi har hhv. 4 klinikrum på den ene klinik og 6 klinikrum på den anden. Vi er 5 tandlæger, 4 tandplejere og 9 klinikassistenter. Klinikkerne foretager alle slags behandlinger.

Din rolle vil være daglig administrativ leder, med reference til vores Area Manager.

Din tid bruges administrativt på klinikkens kontor, og sammen med personalet. Vi har høje forventninger til dig, ligesom du kan forvente stor medbestemmelse, og at dine ideer og input bliver
hørt. Som klinikchef har du det ultimative ansvar for effektiviteten, arbejdsmiljø, patienttilfredshed samt rapportering og kommunikation til Area Manager (Colosseum Danmark).

Overordnet ansvar
  •  Finansielt: Omsætning, belægningsgrad, omkostningskontrol, leverandørkontrakter og overholdelse af budgetter
  • Personale: Arbejdsmiljø, sygefravær, medarbejdertilfredshed, lønomkostninger, MUS- og udviklings-samtaler
  • Patienter: Sikre en god patienttilfredshed
  • Kvalitet: Overholdelse af gældende lovgivning i samarbejde med ansvarlig KA, sikre høj kvalitet og udviklende faglighed

 

Sammen med vores Area Manager udvikler du klinikkens grundlæggende strategiplan, vækstmuligheder og generelle udvikling. Den sundhedsfaglige del varetages af klinikkens tre partnertandlæger.

Du kan se frem til sparring med 14 andre klinikchefer på landsplan, ligesom du får god hjælp af klinikkens erfarne personale. Din daglige og direkte sparringspartner er vores Area Manager.
Vi lægger stor vægt på at du har gode naturlige lederevner samt en struktureret, og prioriteret tilgang til arbejdsopgaverne.

Vi forventer, at du er fleksibel, proaktiv, og kan træffe selvstændige beslutninger. Du har gode kommunikative færdigheder i både skrift og tale, og du kan lede, coache, rumme og motivere personale på flere niveauer. Du har nemt ved IT, og nye systemer, samt en god økonomisk forståelse. Erfaring fra dentalbranchen fx som tandplejer eller klinikassistent er et plus. Vi arbejder med Dental Suite

 

———————————————————————————————————————————————————————————

 

Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 11 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.