30. oktober 2020 Tandlæger Sønderborg

Vi tilbyder en sjælden stilling med fuld aftalebog og et rigtig godt patientgrundlag.

 

Stillingen

Vi har stor tilgang af nye patienter, og har derfor en travl hverdag. Da du overtager en etableret stilling, kan du forvente fuld aftalebog. Vi bruger Dental Suite, og ser frem til at påbegynde digital aftryks-tagning med Trios, så snart vi har dig med på holdet.

Du vil opleve, at vi prioriterer at vores tandplejere varetager alle FU’er og PA-behandlinger, så du som tandlæge kan fokusere på at levere høj kvalitet på alle tandlægerelevante behandlinger. Vi har desuden en specialtandlæge tilknyttet klinikken, så har du interesse og flair for kirurgi, er der god mulighed for træning hos hende.

Om os

Vi er et velfungerende team bestående af 3 tandlæger, 2 tandplejere, 6 klinikassistenter, 1 receptionist og 1 klinikchef, som alle glæder sig til at tage imod dig som ny kollega og sparrings-partner. Vi løfter i flok og har fokus på fællesskabet, hvor vi også vægter det sociale højt.

Vi tilbyder gode løn og personaleforhold, og vores arbejdstider er meget familievenlige. Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø. Derfor afsætter vi også tid til behandlermøder og personalemøder.

Om dig

Du vil indgå i et behandlerteam på seks behandlere, hvor sparring er en vigtig del af vores kultur. Du er en god menneskekender, omsorgsfuld, energisk, leverer høj kvalitet og du prioriterer at informere og vejlede dine patienter, så de på et oplyst grundlag kan vælge den rigtige behandling. Du er grundig i din diagnostik, røntgenbeskrivelse og journalføring, og du sætter en ære i at lave den bedst mulige behandling hver gang. Du er en teamplayer, og søger det gode og konstruktive samarbejde med såvel patienter som kollegaer.

Du kan være en erfaren tandlæge der ønsker nye udfordringer, eller du kan være nyuddannet. Vi står klar til at hjælpe dig godt i gang og tage godt imod dig.

Vi tilbyder

En spændende stilling på en flot klinik, der anvender det nyeste og mest moderne udstyr. Vi ønsker, at du løbende udvikler dig fagligt, og med etableringen af Colosseum Academy, et topmoderne uddannelsescenter i Oslo, er det vores ambitionen at tilbyde Colosseums behandlere fra alle lande, adgang til unik efteruddannelse i faglig verdensklasse. Derudover får du hos os et professionelt netværk af ligesindede behandlere – både i Danmark og internationalt. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring.

Om Colosseum Tandlægerne

Først og fremmest er vores målsætning altid at yde vores patienter den bedst tænkelige behandling, samtidig med, at vores ansatte oplever en god og moderne arbejdsplads med et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om at hjælpe andre.

Velgørenhed er en vigtig del af vores DNA. Via vores ”good neighbour”-program søger vi aktivt at hjælpe trængende i lokalområdet, og som hovedpartner til Tandsundhed Uden Grænser (TUG) er vi gerne behjælpelige, hvis du ønsker at deltage i dentalmissioner i udlandet.

Overskuddet fra Colosseums 300 europæiske tandklinikker går til vores ejer Jacobs AG, der hvert år giver sit fulde udbytte til den velgørende fond Jacobs Foundation. Fonden har til formål at forbedre vilkår for læring, udvikling og uddannelse for børn og unge i hele verden.

Kontakt

Har ovenstående din interesse, og har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Area Manager Pernille Beck på pernille.beck@colosseumklinikken.dk.

 


Colosseum Dental Group er Europas førende leverandør af tandlægeydelser. Koncernen har over 4.500 ansatte fordelt på mere end 300 tandlægeklinikker i 8 lande. Klinikkerne omsætter til sammen for DKK 3 mia. Colosseum Dental Groups hovedaktionær er Jacobs Holding, et globalt, professionelt investeringsselskab med base i Zürich, Schweiz. Med sine investeringer i Colosseum Dental Group i Europa og North American Dental Group i USA har Jacobs Holding engageret sig langsigtet i tandlægebranchen. 100% af det økonomiske udbytte i Jacobs Holding går til velgørende formål via velgørenhedsorganisationen Jacobs Foundation, der støtter forskning i børn og unges udvikling på globalt plan.