En tandblegning kan være relevant, hvis tænderne over tid er blevet misfarvet af kaffe, the, rødvin, tobak osv. Blegning af tænder virker især godt på gulligt misfarvede tænder. Til gengæld kan det være svært at få rigtig gode resultater med mere grålige misfarvninger. Der findes to typer af eksterne tandblegninger:
Ekstern blegning
Ved ekstern blegning fjernes de farvestoffer som emaljen gennem årene har taget til sig fra mad, drikkevarer og eventuelt tobaksrøg. Du vil blive visiteret af din tandlæge, der tager stilling til, om dine tænder er egnet til blegning. Efter 48 timers betænkningstid, kan behandlingen udføres.
Hjemmeblegning (varighed ca. 14 dage):
Hjemmeblegning foregår ved, at individuelle blegeskinner fremstilles så de passer præcist til dine tænder. Du vil få udleveret en blegegel, der skal bruges 1-4 timer hver dag, over en periode på 1-2 uger. Man skal regne med, at blegningen skal vedligeholdes ca. hvert andet år, afhængigt af kostvaner og evt. tobaksforbrug.
Intern blegning
Ved intern blegning fjernes misfarvninger inde i tanden fra f.eks. en blødning ved rodbehandling. Blegningen foregår ved at fyldning og lidt af rodmaterialet fjernes og blegematerialet ilægges, hvorefter der lukkes med en midlertidig fyldning. Dette gentages indtil tanden har fået den ønskede farve så den passer til nabotænderne og en endelig fyldning laves af plast.
Ved begge typer blegning garanterer vi for, at du opnår en dokumenteret effekt, der vil gøre dine tænder lysere.