Tandlægerne Pazdecki og Buskbjerg bliver til Colosseum Tandlægerne Holbæk, og det glæder Tine Pazdecki og Mogens Buskbjerg sig meget over.

Tandlægerne Pazdecki og Buskbjerg bliver d. 1. oktober 2019 en del af den anerkendte internationale tandlægekæde Colosseum. Colosseum har udvalgt netop Tandlægerne Pazdecki og Buskbjerg til at dække deres lokalområde.

“Colosseum er ikke en hvilken som helst tandlægekæde” siger Mogens Buskbjerg. “Der er meget høje faglige krav, hvis man skal være en del af Colosseum. Kæden har sit eget Colosseum Academy i Oslo, hvor tandlægerne løbende skal undervises i nye teknikker og teknologier. Derfor vil vores klinik løbende få leveret det nyeste udstyr inden for tandlægefaget og vi begynder nu at bygge ud og modernisere klinikken. Det bliver spændende, og vi glæder os til at vise vores patienter alle de gode forandringer” siger Mogens Buskbjerg

“Colosseum er Nordens største tandlægekæde og man udvider i øjeblikket i flere europæiske lande, hvilket gavner den internationale videndeling, der i sidste ende skal komme vores patienter til gode. Hvis en ny teknik fungerer fantastisk i Schweiz eller Finland, får vi straks besked” siger Tine Pazdecki og uddyber: “Det er ikke mange, der ved det, men Colosseum ejes af en af verdens førende velgørende fonde, schweiziske Jacobs Foundation. Fonden har uddelt næsten 5 mia. kroner til deres primære formål – at sikre børn og unges udvikling i hele verden. Alt overskud i Colosseum Tandlægerne går via Jacobs Foundation til forskning og faciliteter til børn, der virkelig har brug for hjælp. Vi er meget glade for, og stolte af, at vores tandklinik kan yde sit bidrag til det fantastiske formål.” slutter Tine Pazdecki.

Også på Colosseums hovedkontor ser man frem til at åbne klinikken i Holbæk. “Vi glæder os meget” siger Lars Buchardt fra Colosseum Danmark. “Holbæk er en dejlig by og størrelsen passer fint til vores plan om at åbne tandklinikker af meget høj kvalitet i Danmarks største byer.”

Tandklinikken i Holbæk bliver den 9. Colosseum-klinik i Danmark, mens der i Norden samlet set er over 200 Colosseum-klinikker.